0 kommentarer

Drømme på jorden af Einar Már Gudmundsson

af d. 9. marts 2006
Info
 
Sideantal

216

Udgivet

2002

ISBN

87-7456-640-7

Originaltitel

Draumar á jörðu

 

“Drømme på jorden” er den selvstændige fortsættelse af “Fodspor på himlen”. I “Drømme på jorden” stifter vi endnu engang bekendtskab med den fattige islandske familie på vejen Sjomannastigur i Reykjavik. En familie så fattig, at de ti børn må opfostres uden for hjemmet da der ikke er penge til livets ophold.

Mens “Fodspor på himlen” mest fokuserede på de ti børns ungdoms- og voksenliv fokuserer “Drømme på jorden” mest på barndommen og den tidlige ungdom for tre af de ti søskende, der blev opfostret uden for hjemmet: nemlig den dødsmærkede Sæunn og to af hendes brødre, Olaf og Gummi, der er henholdsvis taxachauffør og betjent.

“Drømme på jorden” handler om, hvordan børnene oplevede det at blive sendt væk for at arbejde og om sorgen over ikke at kunne vokse op sammen med sine søskende – det er erindringer om ensomhed, isolation og udnyttelse af børns arbejdskraft.

Udover at fortælle om børnenes forhold på de gårde, hvor de boede, handler bogen også om Sæunns indlæggelse på tuberkulosesanatoriet i Reykjavik, samt om hvordan det foregik da Gummi kommer ind på politiskolen.

“Drømme på jorden” er en rørende og medrivende bog, som man holder af fordi den er så overbevisende hele vejen igennem – overbevisende personer, præcist og ordknapt sprog samt en vigtig pointe, der står lysende klart ved bogens slutning.

Jeg slutter med det Laxness-citat fra “Frie mænd”, som Gudmundsson har indsat i bogens forord. Citatet er en sigende beskrivelse af handlingen i “Drømme på jorden”: “De var syv, og de forsvandt bort til fjerne steder, to sønner druknede i fjerne have, en søn og en datter forsvandt til et endnu fjernere land, Amerika, som er længere borte end døden, måske er dog ingen afstand større end den, der adskiller fattige slægtninge i samme land.”

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter