0 kommentarer

Drengen der hed Bekele af Lars Liebst Pedersen

af d. 8. juli 2015
Info
 
Sideantal

319

Udgivet

2015

ISBN

978-87-406-0220-3

 

“Drengen der hed Bekele” er Lars Liebst Pedersen debutroman, og tager afsæt i hans egen situation som adoptivfar. Lars er Cand.comm i naturvidenskab og journalistik og arbejder til daglig med kommunikation, hvilket præger bogen der er meget velskrevet. Lars er født i 1977 og bor sammen med sin kone og deres adoptivsøn. Via sine egne erfaringer er han blevet bevidst om de personlige, etiske og samfundsmæssige dilemmaer, der indgår i adoptionsprocessen.
“Drengen der hed Bekele” viser også meget fint den balancegang der er mellem dagligdagen i den danske familie og de etniske rødder til hjemlandet. Følelserne tager overhånd for den 14 år gamle Oskar (Bekele), da han pludselig finder ud af at han skal være storebror til forældrenes biologiske barn. Samtidig finder han ud af, at hans forældre har holdt oplysninger tilbage om hans oprindelse og en maske der har fulgt hans biologiske familie i generationer. Masken bærer på en gåde og inden Oskar ved af det, er han dybt involveret i mystik og overtro, for at finde frem til maskens hemmelighed og sine egne rødder.
Hvis man tror dette “bare” er historien om en dreng der er adopteret til Danmark så kan man godt tro om, det er historien om en dreng men også om det land han stammer fra, og det er også historien om alle de følelser, der rører sig hos det par, der vælger at adopterer et barn fra et andet land.
Jeg havde en rigtig god læseoplevelse og synes balancen mellem handlingen i romanen, og de følelser den har på de personer der optræder under vejs, er meget fin og rigtig godt beskrevet. En bog der giver stof til eftertanke samtidig med, at jeg blev godt underholdt.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter