0 kommentarer

Drengeår i Grænselandet af Vagn Leick

af d. 27. marts 2015
Info
 
Sideantal

120

Udgivet

2010

ISBN

978-87-7406-115-1

 

Vagn Leick er årgang 1939. Opvokset i Lydersholm, et lille sønderjysk landsbysamfund 12 kilometer øst for Tønder tæt på grænsen til Tyskland.

”Drengeår i grænselandet” er ikke blot en erindringsbog, men også en familiekrønike og en lille historie i den store historie.
Vagn Heick har med sine egne ord ”forsøgt at gøre bogen til et tidsbillede af den førmoderne tid”. Tiden er 1940’erne og 1950’erne, en tid, da de små landsbysamfund endnu var intakte.
Mange af de værdier, der var dengang, er forsvundet. Især i vor tid, hvor det dagsaktuelle står så stærkt og eksponeres så kraftigt i medierne, bør vi stoppe op og beskæftige os med fortiden.
Det er en bog om gamle dage, men ikke kun de gode gamle dage. Min far kæmpede på vestfronten under Første Verdenskrig og måtte gå et halvt år under jorden under besættelsen. Det kom til at præge ham meget stærkt resten af hans liv.

Hans fra, Willy Leick, var i en menneskealder førstelærer på den danske landsbyskole i Lydersholm.

Lydersholm var en af de kommuner, der blev berørt af grænseflytningen i 1920, og dansk og tysk stod skarpt over for hinanden, og alligevel levede danske og tyske side om side i en hverdag, der fungerede. Vagn Leicks bedste barndomsven var fra det tyske mindretal, Gerhard hed han, og ham mødte Vagn Leick for få år siden efter ikke at have set ham i snart 50 år. Vagn Leick flyttede fra Sønderjylland i 1958 og blev biolog.

En af de udviklinger, han beskæftiger sig med i bogen, er derfor ikke unaturligt engområdernes forsvinden. I dag er der så godt som ingen engområder tilbage i den gamle Lydersholm Kommune. Området husede engang ti storkepar, men de forsvandt alle med afvandingen.

Bogen er illustreret med farvefotos fra en tid, da den slags var meget sjældne. Vagn Leicks far var en ivrig amatørfotograf og optog diapositiver i farvefotografiets ungdom.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter