0 kommentarer

Drageløberen Af Khaled Hosseini

af d. 9. februar 2009
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

301

Udgivet

2004

ISBN

87-7714-689-1

Originaltitel

The kite runner, oversat fra amerikansk af Alis Friis Caspersen

 

Amir er bogens hovedperson og fortæller. Vi følger hans liv fra den tidlige barndom, til han er ca. 40 år. Amir vokser op i Afghanistan, hans mor døde i barselsseng, hans far er en succesrig forretningsmand, og samtidig en meget populær mand med stor status – han hjælper gerne og ofte andre mennesker, og det er noget der huskes. I baghaven til det store hus, hvor Amir og hans far bor, bor Hassan og hans forkrøblede far – de er tjenere i Amirs hus. Hassan er Amirs bedste ven – de har haft samme amme, hvilket gør dem til “brødre” – men ligemænd bliver de aldrig. Hassan er den mest trofaste ven, nogen dreng kan ønske sig – han er parat til at yde store ofre for Amir, og han svigter ham aldrig. “For Dem, tusinde gange og mere”.

Amir længes i hele sin barndom efter sin far uforbeholdne kærlighed – og er villig til at ofre sin bedste ven for at vinde far’ens beundring, for at gøre noget, der kan imponere Baba – og under en drageturnering, da drengene er 12 år, sker der noget, der får store konsekvenser for drengenes venskab.

Da krigen bryder ud i Afghanistan flygter Amir og hans far til USA – til et helt andet liv, et liv med hårdt arbejde og tab af status. Mange år senere får Amir en opringning fra Afghanistan – han tager tilbage og får nu en chance for at gøre det godt igen, der i mange år har naget hans samvittighed. “Det er muligt at gøre en uret god igen”.

En god bog kan ikke omtales for tit. Og det er en fantastisk bog. Den rummer det hele – glæde, venskab, sorg, spænding, dramatik, lykke og ulykke. Jeg kan kun anbefale at læse bogen.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter