0 kommentarer

Dræbende floskler af Martin Ellermann

af d. 12. august 2019
Info
 
Sideantal

181

Udgivet

2019

ISBN

978-87-93758-57-5

Originaltitel

Dræbende floskler

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Jeg læste denne bog i den sidste uge af min sommerferie – det skulle jeg nok ikke have gjort. For bogen provokerer i den grad ens selvbillede af, hvordan det går på jobbet …. måske der bliver højt op på hesten på mandag.

Silja er ansat i et bureau som tekstforfatter, og hendes kerneområde er stillingsannoncer. Sådan nogen, som vi alle sammen har læst – og som nogen af os tilmed har søgt, fordi det lød så godt alt sammen.

Citat side 5:

Vil du gøre en forskel?

Er du erfaren, robust og handlekraftig,

og vil du have en attraktiv stilling, hvor du får en central rolle

i både idéfasen, planlægningen og eksekveringen?

Så er det dig, vi mangler til at bringe os i mål.

I bureauet er der flere tekstforfattere, som Silja har et fint kollegaforhold til, uden at det dog stikker dybt – hverdagen er travl, og hver passer sit skrivebord og hvor godt kender man egentlig hinanden på sådan et kontor. Chefen er aggressiv, uforudsigelig og kvindeglad, og mellemlederne holder godt fast på deres taburetter og skal ikke have klinket noget.

En dag begår en af Siljas kolleger Charlotte selvmord, og det får Silja til at sætte spørgsmålstegn ved arbejdet og hendes eget liv. Kollegerne glemmer ret hurtigt den døde Charlotte og man får hurtigt ryddet kontoret og søgt efter en ny medarbejder. Men Silja drømmer urolige drømme og dulmer de påtrængende spørgsmål med alkohol og svampe.

Sandheden er ilde hørt og hverken Charlottes mand, Siljas kolleger eller chefer gider går nærmere ind i, hvorfor det var at kollegaen begik selvmord. Måske svaret var for farligt for dem selv og deres egen gang i hamsterhjulet?

En foruroligende bog, der satte mange tanker i gang hos denne læser.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter