0 kommentarer

Dorés bibel af Torgny Lindgren

af d. 15. juli 2006
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

192

Udgivet

2006

ISBN

87-638-0270-8, 978-87-638-0270-3

Originaltitel

Dorés bibel

 

Historien er enkel. Fortælleren lider af aleksi, hvilket vil sige, at han ikke kan læse og forstå skift. Han beretter om sit liv til en optager af mærket Sony MZ-N syv hundrede og ti. Han vokser op i 50erne i et miljø, der er helt uforstående over for hans handikap. År efter år må han gå om i skolen, og endelig sender den elskede og beundrede fader ham på et hjem for uegnede. Hjemmet er en åndssvageanstalt med fælles sovesal og daglige bleskift, men den unge dreng ser ikke, hvor voldsomt han svigtes. Han betragter sin nye placering som naturlig, eftersom det er hans elskede fader, der har besluttet det. Drengens manglende forståelse for de svigt han udsættes for, gør det klart, at selvom han langt fra er åndssvag, endsige uintelligent, er der et eller andet, der “mangler”.

I opvæksten lærer han via sin akademikermorfars genfortællinger af verdenslitteraturen og deres fælles studier af en bibel med illustrationer af Gustav Doré. En fotografisk hukommelse lagrer hvert et ord og hver en streg i fortællerens hoved, og hans livs projekt bliver at tegne en kopi af Dorés bibel, til gengæld for det eksemplar han ikke må få med fra sit barndomshjem.

“Dorés bibel” er ikke en genreroman. Det er en klog og meget afdæmpet bog, som opruller og henlever et lille, pinefuldt liv, selvom ejeren af dette liv bliver ved med at insistere på, at det er et godt liv. Det er meget rørende at følge et anderledes menneskes historie. Dette mærkelige barn, som bruger ordet “elske” tydeligvis ude af stand til at forstå omfanget af ordets betydning. Og så forstår han måske alligevel så udmærket på sin egen facon?

En stor del af oplevelsen ved at læse “Dorés bibel” er arbejdet med at afkode, hvad der faktisk sker omkring vores fortæller. Det er ikke fordi han lyver, han ser bare ikke verden på samme måde, som vi andre. Det gør hans historie særdeles tvetydig. Elsker hans far ham? Er forstanderinden på Hjemmet venlig eller slet? Eftersom fortælleren ser ret endimensionalt på sine omgivelser, må læseren gætte og bruge sin egen intuition og empati for at forsøge at afgøre, hvem der er ham fjendtligt og venligt stemt. Man kan nemlig ikke bare lade fortællerens version stå alene. Han ser jo ikke tingene “rigtigt”, vel?

Bogen starter med et rammende citat:

“Jeg beskriver her et sted, det er sandt, men der kunne komme folk som har været samme sted og bebrejde mig at det ikke passer.
Det ville dog ikke være sandt, og jeg siger derfor straks:
det sted jeg beskriver, ligger i mig.”
(Erwin Strittmatter)

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter