0 kommentarer

Dommeren af Flemming Jarlskov

af d. 26. maj 2008
Info
 
Sideantal

291

Udgivet

2008

ISBN

978-87-02-06760-6

 

Den midaldrende taxachauffør Carl Kock bruger sin fritid på at agere privatdetektiv, eller også er det omvendt. Han har sin daglige gang på værtshuset “Under Broen”, hvor han mødes med fire andre lidelsesfæller, som alle syntes, at verden er af lave.
Citat: “Det endegyldige, uomstødelige bevis på civilisationens forfald og den gamle verdens undergang leverede Morten i slutningen af marts, da han efter en menneskealder solgte “Under Broen” og overlod kulturinstitutionen til en ung, høflig og efter omstændighederne nogenlunde høflig pakistaner ved navn Asim”.
Carl Kock kaster al sin energi ind i at finde et vidne til voldtægten af en datter af en af hans bekendte. Gerningsmændene er fundet, men blev frikendt pga. mangel på bevis. Under sin ihærdige efterforskning står Carl imidlertid pludselig i en lejlighed med ligene af de to gerningsmænd. En eller flere personer har påtaget sig rollen som både dommer og eksekutor, og da politiet mistænker Carl Kock for at være denne person, er der ikke andre muligheder for vores helt end at finde den rigtige morder.
Bogen er skrevet i et blomstrende sprog, overalt garneret med fine sentenser som ovennævnte, og det er disse livsbetragtninger, der gør bogen god.
Kriminalplottet er derimod ikke det mest imponerende, og man har som læser ikke mange muligheder for at gætte med på hvem morderen er.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter