Nobelprisen
0 kommentarer

Doktor Zjivago af Boris Pasternak

af d. 1. maj 2019
Info
 
Sideantal

831

Udgivet

2019

ISBN

9788702278361

Originaltitel

- oversat af Ivan Malinovski

Udgave

7. udgave

 

“Doktor Zjivago er en af verdenslitteraturens store kærlighedsklassikere,” fortæller omslaget på Gyldendals genudgivelse. Filmatiseret med kolossal succes og stærkt medvirkende til, at forfatteren i 1958 modtog Nobelprisen i litteratur. Bliver det større?

Well, hør en af de typiske replikker, hvor den underskønne Lára kærligt henvender sig til sit livs elskede Júrij en af de første gange, hvor de to turtelduer er i enrum:

– Júrotjka! Júrotjka! Hvor er du klog! Du ved alt, forstår alting. Júrotjka, du er min styrke, min tilflugt, mit faste punkt, Gud forlade mig min bespottelse. Åh, hvor er jeg lykkelig! Lad os rejse, lad os rejse, min egen. Når vi er kommet derhen, skal jeg fortælle dig, hvad det er, der foruroliger mig.

Sådan er hele bogen, alle otte hundrede (800!) sider. Opstyltet grænsende til det naragtige. Og rodet, rodet, rodet. Boris Pasternak har villet fortælle den ultimative insider-historie om tiden lige før, under og efter den russiske revolution pakket ind i den nævnte kærlighedshistorie og hundredvis af små umotiverede afstikkere i alle retninger, navnlig om forfatterens tanker om sprog, filosofi og religion.

Selve kærlighedsplottet er mere banalt, end nogen ugebladsnovellist havde kunnet koncipere det. Til gengæld er det faktisk mådeligt interessant at høre beretningen om den både idealistiske og voldsomt brutale russiske revolution skrevet af én indefra. Jeg anede fx ikke, at der udbrød en årelang borgerkrig efter revolutionen. Nogle af tankerne om religion fænger også.

Men det kræver altså en engels tålmodighed at tygge sig gennem alt det teatralske nonsens for at finde de små, spredte godbidder.

Lára og Júrij møder hinanden kort omkring side 200, genser hinanden omkring side 400, og ind imellem møder vi et persongalleri så talrigt som dråberne i Sortehavet. Og de har alle sammen navne i stil med hovedpersonernes – Júrij Andréjevitj Zjivago og Lárisa Fjódovrovna Antípova – hvoraf begge de to første navne bruges som hovedregel (altså Júrij Andréjevitj og Lárisa Fjódovrovna), hvis Pasternak da ikke i kådhed benævner dem ved deres talløse kælenavne (Júra/Júrotjka, Lára/Lárotjka/Larúsja). I løbet af 10 sider har en vestlig læser helt opgivet at skelne de utallige personer og deres myriader af navne fra hinanden.

“Doktor Zjivago” er en pine at komme igennem. Der går da også rygter om, at Nobelprisen tildeltes efter pres fra CIA – i USA vidste man nemlig, at prisen ville være en torn i øjet på Sovjetunionens stalinistiske regime, der havde forbudt bogen.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter