0 kommentarer

Doktor Glas af Hjalmar Söderberg

af d. 22. september 2014
Info
 
Sideantal

144

Udgivet

2010

ISBN

978-87-02-09502-9

Originaltitel

Doktor Glas (svensk)

 

Efter at have læst Kerstin Ekmans “Mordets praksis”, skyldte jeg mig selv at læse Söderbergs “Doktor Glas”, som er baggrunden for Ekmans bog.

Bogen er skrevet i 1905 – jeg var spændt på, om der var noget at hente i en bog med over 100 år på bagen. Dertil er svaret ja – jeg må sige, at jeg blev grebet af bogen, tiden, og denne underlige, usympatiske person, den menneskesky, menneskefjendske Doktor Glas. Han er som læge naturligvis i kontakt med mange mennesker, har også en vis status, men i sit private liv er han overvejende ensom. Han iagttager andre menneskers liv – ofte med foragt, især over for grimme eller fattige mennesker – men har ikke selv nære relationer. Han har aldrig været sammen med en kvinde, bortset fra nogle kys en sommeraften i ungdommen. Mere blev det ikke til.

“Jeg har grå dage og sorte timer. Jeg er ikke lykkelig. Alligevel kender jeg ingen, jeg vil bytte med, jeg krymper mig ved tanken om, at jeg kunne være denne eller hin blandt mine bekendte. Nej, jeg vil ikke være nogen anden.”

Når ulykkelige kvinder kommer til ham, og trygler ham foretage abort, afviser han dem – ikke af hensyn til det ufødte barn, men udelukkende af skræk for at begå en ulovlig handling og sætte sin egen anseelse og fremtid på spil. “Respekten for menneskeliv – hvad er det andet i min mund end et gement hykleri, og hvad andet kan det være for den, der nu og da tilbringer en ledig stund med at tænke. Verden myldrer jo af menneskeliv.” Hertil kommer hans tanker om og afsky for den menneskelige forplantning og nyfødte børn:

“En svanger kvinde ser forfærdelig ud. Et nyfødt barn er afskyvækkende. Et dødsleje virker sjældent så uhyggeligt som en barnefødsel, denne rædselsfulde symfoni af skrig og smuds og blod. Men først og sidst selve akten!…. Hvorfor skal slægtens liv bevares, og vore længsler stilles lige netop ved hjælp af et organ, som vi flere gange dagligt benytter som afløbsrør for urenheder..?”

Han bliver besat af tanken om at slå pastor Gregorius ihjel – når bare kan det gøres, uden at mordet opdages. Hans motiv til at slå præsten ihjel er umiddelbart, at præstens unge hustru betror doktoren, at hun væmmes ved at have sex med manden – hun har en ung elsker, og kan ikke holde sin ægtemand ud – men manden kræver sin ret. Doktor Glas er betaget af den unge kvinde, som er uopnåelig – måske netop derfor – men det er ikke hele årsagen til at hjælpe præsten på vej, han taler allerede i starten af bogen om sin afsky for præsten:

“.. første gang så dette hæslige fysiognomi skyde op fra prædikestolen som en giftig svamp og dræve løs på sit Abba, kære fader. Det samme fede, grumsede ansigt, set samme snusketgule kindskæg, der dog måske var blevet lidt gråt efterhånden, og det samme uudgrundeligt gemene blik bag brillerne.”

Jo, “Doktor Glas” er bestemt værd at læse. Hans iagttagelser og beskrivelser af andre mennesker, hans tanker og dagbogsnotater – der er mange guldkorn at finde i denne lille bog, skrevet i et smukt og varieret sprog – som samtidig var meget let at gå til og hurtigt læst.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter