0 kommentarer

Dogtown af Anita Diamant

af d. 22. april 2008
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

240

Udgivet

2007

ISBN

978-87-7955-521-1

Originaltitel

The last day of dogtown

 

Commons Settlement hed landsbyen, men i folkemunde kaldtes den kun Dogtown – navngivet efter alle dens vilde hunde. Landsbyen var fattig og uddøende i sit nordlige hjørne af Massachusetts Bay. I løbet af 1800-tallet gik den fuldstændig til grunde, og der findes kun få kilder, der beretter om byen. På den baggrund har forfatteren Anita Diamant tilladt sig at fabulere om byen og dens beboere.

Rammen er sådan set fascinerende nok: Lille by, tomme og forfaldne huse, enkelte tilbageblevne skæve eksistenser, der lever på kanten af samfundet, fattigt og udstødt. Kun de allermest basale behov opfyldes i Dogtown, og dét holder endda hårdt.

Alligevel lykkes beretningen ikke helt for forfatteren. Som læser mærker man ikke ind i marven den knugende, iskolde livsform, der er tildelt Dogtowns beboere. Og man irriteres over forfatterens springen fra person til person hen over et bredt tidsrum. Selv centrale personer i fortællingen glemmer man, fordi der går så lang tid imellem deres opdukken.

En større ro og et klart fokus havde været ønskelig. Det er ærgerligt, at en god idé på denne vis forbliver uforløst.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter