0 kommentarer

Dogtown af Anita Diamant

af d. 7. februar 2008
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

240

Udgivet

2007

ISBN

978-87-7955-521-1

Originaltitel

The last day of dogtown

 

I en lille amerikansk flække lever mange skæve eksistenser. Kunne man gå et par hundrede år tilbage i tiden, ville man møde mange af dem. Den unge pebermø, der aldrig vil kunne gifte sig. En kromutter med en mere og mere sølle flok at beværte. Den frigivne sorte kvinde, der opfører sig som en mand for at kunne klare sig – Evigt tavs. Gamle, gnavne koner – Hekse, og selvfølgelig prostituerede. Mennesker på selvmordets rand. Drukkenbolte. Man accepterer lige knap hinanden, for alle er i samme båd – Uden midler til at komme væk. Og får man chancen, forlades Dogtown.

””Der er ikke andre tilbage end hekse og horer,” sagde døgenigterne på værtshusene. “De hygger sig med deres hunde deroppe,” sagde landmændene og fiskerne. Og de udvekslede alle sammen løgnehistorier om at ligge i med Judy eller ethvert andet skørt, som ikke lige stod med det ene ben i graven. Med et blink og et grin sagde de: “Det må være sjovt at være hund der.””

Anita Diamant har skabt et helt samfund af mærkelige mennesker. Lige så stille bliver man som læser en del af dette sære samfund. Man ser det i forfald, men det hele er skrevet så usentimentalt, at man ikke får medlidenhed med menneskene – Hvilket er positivt, for det virker heller ikke til, at byens beboere selv svælger i selvmedlidenhed. Bogen er ærlig, og udleverer alle folks små hemmeligheder og skavanker. En bog om en bys undergang, med få solstrålehistorier gemt blandt alle tragedierne.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter