0 kommentarer

Dør om dør af Per Gammelgaard

af d. 29. maj 2018
Info
 
Sideantal

180

Udgivet

2018

ISBN

978 87 7151 370 7

Udgave

1. udgave

 

I sin nye roman ”Dør om dør” tegner Per Gammelgaard et vemodigt portræt af en ældre fyr, som livet er ved at overhale indenom. Ernst Krumbach befinder sig sidst i livet, kæmper mod indre og ydre dæmoner, men har heldigvis stadig sine lysegrønne forhåbninger for fremtiden.

Vi er i Jylland, i en mindre by ud mod Kattegat. Vi er blandt jævne mennesker, som lever helt almindelige, upåfaldende liv. Hvor hjerte rimer på smerte, og hvor en bittersød humor og små, pudsige episoder får den forudsigelige modgang til at glide lettere ned.

Titlen ”Dør om dør” refererer til den opgang, hvor Ernst har boet i en årrække med skiftende naboer. Ernst er en flink og omgængelig fyr, der gerne giver en håndsrækning, hvor der er behov, også af mere intim art. Yngre kvinders ynder lader ikke Ernst uberørt.

At Ernst ikke helt fatter, hvad den smukke, hippieagtige underbo Julie ser i samboen Storm, forhindrer ham ikke i at hjælpe parret gennem deres små kriser og agere hyggelig bedstefar for deres nuttede datter Musling. Hans egen søn, præsten Elias, fik jo aldrig barn og optræder konsekvent køligt over for sin aldrende far.

Ernst agerer tillige besøgsven for Yasir, en skiftevis munter og forskræmt afghansk flygtning, som har mistet hele sin familie til de grumme talibanere. Med Yasir går Ernst på jagt efter en skudsikker sofa (!), billige grænsebajere, en pæn skjorte og livets ulidelige lethed i Danmark. Især det sidste kan være svært at fatte for en udadvendt brugtvognsforhandler med så mange lig i lasten som Yasir.

Lig i lasten har den vennesæle Ernst også selv, skal det vise sig. Minderne fra en barndom i et bankdirektørhjem med velhavende, men fjerne forældre glider sømløst over i årene med hans livs kærlighed, polske Malina, med hvem han opbyggede en blomstrende vognmandsforretning. Og som han mistede to gange – én gang til jalousien og én gang mere til Alzheimer. Var han retfærdig over for hende? Og over for vennen Philip, som han mistroede? Begge kom de ud i ulykke, mens han selv overlevede.

Dør om dør med nutiden, der som bekendt leves forlæns i små ryk, bor minderne i lange rækker og geledder. Jo ældre vi bliver, jo mere fylder minderne i vores bevidsthed, både de bitre og de søde. Per Gammelgaard afdækker fint, at selv et menneske, der i en sen alder fremstår fuldkommen nobelt og udadleligt, altid vil rumme mindre pæne sider.

Det er ikke helt lige så skarpskåret, sjovt og barokt som hos en Panduro, men mindre kan snildt gøre det. Mange vil uden tvivl foretrække Gammelgaards mere jordnære stil.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter