0 kommentarer

Dødszoner af Simon Pasternak

af d. 10. juli 2013
Info
 
Sideantal

330

Udgivet

2013

ISBN

978-87-02-14528-1

 

Hviderusland 1943. Landet er løbet over ende af tyskerne, som i lyntempo likviderer tusinder af jøder og ‘renser’ enorme landområder for alt liv:

“Føreren har besluttet, at de bandeinficerede områder i Nordukraine og Rusland Midte skal ryddes fuldstændig for mennesker” … “I de døde zoner vil man fra nu af frit kunne jage mennesker” (befaling fra SS-Politifører Curt von Gottberg)

Det er til dette blodige helvede på jord, Simon Pasternak har henlagt handlingen i “Dødszoner”. Og lad det være sagt med det samme: Bogen er ikke for sarte sjæle! Sjældent har jeg læst noget mere modbydeligt og gruopvækkende … og sjældent har jeg oplevet en mere troværdig og visuelt fængende beskrivelse af nazisternes uhørt menneskeforagtende rædselsregimente.

“Dødszoner” er noget så usædvanligt som en dansk, historisk roman af international klasse.

Under en visit i Hviderusland opsnappes SS-general Steiner og hans smukke kæreste af partisaner, der voldtager og myrder kvinden, mens Steiner selv udsættes for horribel tortur, før også han myrdes. Steiners protegé, SS-kaptajn Manfred Schlosser, iværksætter en skånselsløs jagt på morderne med forfærdende slagterier til følge. Han tvinger sin modstræbende svoger, politiofficeren Heinrich Hoffmann, til at medvirke i de kvalmende scenerier…

… en 5-årig pige lokkes til at sladre om sin familie ved hjælp af lidt chokolade – og skydes i baghovedet, da hun ikke har mere værdi. En lille, døv dreng smides nøgen ind til to enorme orner, der er døden nær af sult…

Der skal enorme mængder sprut og stænger af smøger til at dulme samvittigheden over at være en del af Hitlers vanvidsmaskine. Heinrich sejler døddrukken rundt, indtil det går op for ham, at Manfred ikke bare jager sin mentors morder, men også har en helt anden kynisk dagsorden. Og pludselig indser vores tragiske helt, at også hans eget liv er en yderst skrøbelig størrelse.

Pasternak har foretaget en minutiøs research og formår at formidle de historiske fakta, så “Dødszoner” bliver uhyggeligt nærværende. Slutscenerne i Hamburg forekommer lidt syrede og søgte, men også her er der medrivende øjeblikke – eksempelvis beskrivelsen af de ildstorme, der opstår efter de allierede bombardementer, som praktisk talt får hud og fedt til at smelte på de uskyldige civile, der fanges i flammerne.

“Dødszoner” er et must, hvis du interesserer dig for 2. verdenskrig – eller for, hvordan helt almindelige repræsentanter for et gammelt kulturfolk kan forvandle sig til bestialske, følelsesforladte mordere.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter