0 kommentarer

Dødsmesse af Arne Dahl

af d. 25. juni 2004
Info
 
Sideantal

384

Udgivet

2004

ISBN

87-7394-952-3

Originaltitel

Dödsmässa

 

Vi er nået til syvende bind om svensk politis A-gruppe, der har voldskriminalitet med internationale aspekter som sit specialområde. Gamle kendinge fra seriens tidlige bind trækkes frem i en sag som starter forrygende med et gidseldrama i en internetbank i den Stockholmske bydel Östermalm. Bankkuppet har dog en noget anden dagsorden end man først antager – men så skal der heller ikke røbes mere her.

Selvom Arne Dahl igen skriver glimrende om en samling mere eller mindre skæve svenske politifolk m/k, kan alene et opslag på flapteksten røbe et par af bogens mindre gode egenskaber; ti medlemmer af A-gruppen er måske lige i overkanten af hvad man som læser kan engagere sig i uden at det lugter for meget af 1930’ernes kollektivromaner.

I ‘Dödsmässa’ er det som om ingen af de ti udvikler sig særlig meget, og det er synd, for mange af dem er ellers rigtig gode typer. Hvilken redaktør har i øvrigt fundet på det anstrengte fif at nævne W.A. Mozart som endnu en person på flappen?

Lad gå med, at man lidt for tit skal læse om, hvordan Paul Hjelm hører ‘Requiem’ for sit indre øre i øjeblikke med dommedagsatmosfære, men netop den slags smartheder er desværre også ind i mellem med til at gøre romanen lidt for overfrisk i stilen.

Disse indvendinger til trods indrømmer jeg gerne, at jeg er blevet så meget fan, at jeg med glæde tog turen over sundet og købte bogen få dage efter at den var udkommet i Sverige. Skynd dig at skrive otteren, Jan Arnald!

  Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter