0 kommentarer

Dødshacket af Søren Jessen

af d. 7. december 2014
Info
 
Sideantal

287

Udgivet

2014

ISBN

978-87-02-15840-3

 

Historien foregår i et højteknologisk fremtidssamfund, hvor robotter er en del af dagligdagen og indgår i stort set alle sammenhænge, både industrielt men også i familier som f.eks. barnepiger. Mennesket har overdraget en stor del af ansvaret til robotterne. Tilliden til de teknologiske vidundere er ubegrænset, som en følge af robotloven, der sikrer at ingen robotter kan gøre mennesker fortræd.

ROBOTLOVEN

Nulte lov
en robot må ikke gøre noget, der kan skade menneskeheden eller – ved ikke at gøre noget – lade menneskeheden blive skadet.

Første lov
en robot må ikke skade et menneske eller – ved ikke at gøre noget – lade et menneske komme til skade.

Anden lov
en robot skal adlyde ordre fra mennesker, så længe de ordrer ikke er i konflikt med nulte eller første lov.

Tredje lov
en robot skal beskytte sig selv så længe det ikke er i konflikt med nulte, første eller anden lov.

(Citat s. 5)

Ophavsmanden til denne lov er biokemiker og science-fiction-forfatter Isaac Asimov der allerede i 1942 oplevede et behov for en lov for kunstig intelligens. Læs mere om denne lov på etiskråd.dk

Drengen Erton er på vej hjem fra et Sliceballstævne, humøret er i top, da han skal mødes med sine forældre og lillebror på et feriecenter. Med sig har han sin trofaste hjælper, robotten Vito. Rejsen foregår via røret, et moderne transportmiddel. En ældre mand og en tilsyneladende ung pige sætter sig ind i kabinen til dem. Da Erton ser nærmere på hende opdager han til sin forbavselse, at hun har en prik i panden, noget som netop kendetegner den allerseneste model af robotter, K-10. Man siger, at de ligner mennesket på nær en prik.

“Nu sker det” sagde pigen med et stort grin. “Hvad?” gispede manden. “Hvad sker der?”.
“Noget spændende.” Hun rynkede på sin fregnede næse. “Det jeg har ventet på.”
“V… ventet på” mumlede manden. Det var, som om hans blik forandrede sig, og han kiggede på pigen med helt nye øjne. Skræmte øjne.
(Citat s. 23)

Ertons liv ændres brat, da han bliver vidne til, at en robot slår et menneske ihjel. Pludselig er han som et jaget vildt. Det der ikke skulle kunne ske, er netop sket og eneste vidne til handlingen er Erton. Han må og skal advare folk, så de ved hvad robotter nu er i stand til. På sin flugt fra robotten stifter han blandt andre venskab med den gamle mand Vetlar, som finder ud af at robotten er blevet hacket, dødshacket, hvilket betyder at den er i stand til at omgås robotlovene. Men ikke bare det, det er også en virus der rammer alt teknologi det kommer i nærheden. Menneskeracen som vi kender den er truet!

Megafed start på trilogien “Det blå blod” hvor Søren Jessen har skabt et slet ikke urealistisk fremtidsscenarie, om ikke andet så hvad angår den teknologiske videreudvikling. De dalende fødselstal giver en stigende mangel på arbejdskraft og en oplagt løsning på dette er robotteknologien. Forfatteren leger genialt med tanken om, hvad nu hvis vi kommer dertil hvor teknologien i den grad har overtaget, så mennesket kan blive i mindretal, slået af det vi selv har skabt. En teknologi der er i stand til selv at genskabe og videreudvikle sig selv og derved gøre mennesket overflødigt. Men hvad der er næsten værre, sætte sin læser i tvivl om hvorvidt det vil være det bedste for verden. For så længe det er mennesket der har magten, er der ondskab, terror og krig i verden.

Glæder mig så meget til den næste bog…

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter