0 kommentarer

Døderummet af Susanne Staun

af d. 18. oktober 2013
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

329

Udgivet

2010

ISBN

978-87-02-09425-1

 

Maria Krause er hovedperson i denne krimi, som er første del af trilogien om retsmedicineren Krause. ”Døderummet” har alt det, en god krimi skal have: Den har et spændende plot, den har overraskelsesmomenter og den er velskrevet; det vil blandt andet sige, at den er uden alt for mange sproglige klichéer, og det er en fryd.

Disse tre positive elementer bærer fortællingen om de mystiske omstændigheder, der omgiver mordet på en ung, smuk kvinde. Ikke nok med at Krause synes at kunne forbinde drabet på den unge kvinde med et lignende drab, så finder retsmedicineren et stof på ligets hals, der bruges til behandling af spedalskhed – og hvordan kan det nu være, når det er mange år siden, spedalskheden hærgede i Danmark?

Det virkelig interessante ved denne krimi er dog, at den stiller spørgsmålstegn ved såkaldte “normaliteter”. For det første er Krause langt fra det, man vil opfatte som en normal kvinde. Hun er fandenivoldsk, følelsesmæssigt afstumpet, vinbællende, storrygende, kølig og social akavet – kort sagt; en typisk mandlig krimi-hovedperson. Derudover sætter krimien spørgsmålstegn ved, hvad der kan defineres som normal seksualitet, hvad der opfattes som sygt og lignende. Det gør bestemt bogen bedre, og ”Døderummet” er altså alt i alt en ganske fin krimi.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter