0 kommentarer

Dødens kunstner af Chris Carter

af d. 31. december 2013
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

394

Udgivet

2013

Originaltitel

The Death Sculptor

Udgave

1.udgave

 

Som de tidligere bøger af Chris Carter er “Dødens Kunstner” ikke for sarte sjæle. Undervejs i læsningen må man være forberedt på lidt kvalme og dybe vejrtrækninger, inden man kan læse videre.

Den engelske titel “The Death Sculptor” beskriver rammende det scenarie, der møder kriminalassistent Robert Hunter og hans assistent Garcia, når de kommer ud til gerningsstederne: en skulptur lavet af kropsdele fra de mennesker, som morderen har myrdet og parteret. Værsågod hr. kriminalassistent, så må du finde ud af, hvad det betyder.

Bogen starter med et bestialsk mord på en ældre anklager, der ligger syg af kræft i sit hjem. Han har kun få uger tilbage at leve og er alligevel blevet myrdet i løbet af natten. Morderen har torteret ham i timevis, inden han døde, blandet andet har han fået amputeret arme og ben – og disse kropsdele er stillet til skue midt i det blodige helvede, der møder den unge sygeplejeelev, da hun møder ind næste morgen.

Så er vi i gang!

I forhold til Chris Carters øvrige krimier, er bogen på steder lidt stillestående – ikke sådan forstået, at der ikke sker noget, men der er bare ikke helt så meget flow i myrderierne, som man er vant til fra Carters side.

Carters mordere har altid en grund til at myrde – en grund til ikke kun at slå ihjel, men slå ihjel på en sådan måde, at ofrene kommer til at lide mest muligt. Motivet til de mange mord, som denne morder når at udføre, inden Robert Hunter løser gåden, er så uhyggelig, at man næsten får sympati for morderen.

Bagsiden: “Chris Carter kender seriemorderne. Robert Hunter fanger dem”.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter