0 kommentarer

Døden kom til jul af Jørgen Thorgaard

af d. 30. april 2011
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

247

Udgivet

1995

ISBN

87-583-0647-1

 

Det drejer sig om en præst som er et rodehoved og holder af de alkoholiske drikkevarer, men ifølge forfatteren holder almindelige folk mere af ham, synes han er mere menneskelig end hans overordnede, som er så hellig, fjern og hellere vil skrive på en akademisk afhandling end holde begravelsestaler.

Præsten, som er hovedpersonen, hedder Jonas Ottesen. Han bliver holdt i stram snor af ‘den fuldendte kvinde’, kordegnen Solvej, som er gift til anden side og ikke vil lave nogle sidespring (Jonas håber at hendes mand værdsætter hende).
Jonas bliver kaldt til det lokale fængsel for at møde en kvindelig fange, Stella. Det viser sig at hun og Jonas har været studiekammerater på teologistudiet i sin tid; men hun opgav studiet, selvom hun havde den indsigt, som kun virkelige forskere har.

Hun sidder i fængsel for terrorisme (Spartacus gruppen) inklusiv bankrøverier for over 40 mill kr, som blev sendt til udlandet til andre terrorceller; men hun er ved at nærme sig løsladelse. Stella bliver kaldt dronningen i fængslet og har kaldt Jonas i audiens for at finde ud af hvad der skete med den mand, som blev enkemand og blind i den bilulykke, som førte til hendes og vennernes fængsling. Stella havde fundet ud af at graveren ved Jonas kirke var fosterforælder for denne nu blinde mand. Spørgsmålet som optager Stella og hendes venner er om det var politiet, som forårsagede bilulykken eller var det et internt opgør. Da Jonas er præst har han tavshedspligt og må derfor ikke røbe hende til politiet, og det bliver gjort ham meget klart, at det er derfor han er blevet indkaldt.

Dette er en bog hvor intet på overfladen er virkeligt, der er noget bag alting, personlig gavn eller hævn. En professional forbryder, som ikke er egentlig terrorist, kun derhjemme, fik for lidt straf, så de går udfra at det var ham som angav dem, en graver som arbejder med håndens arbejde, men som er meget mere intelligent end en almindelig akademiker og som Jonas holder af at diskutere med især over 1 eller 2 bajere. En morder, som hverken er kvinde eller mand, en pige på 13, som ved et uheld blever bogens virkelige offer.
Denne bog foregår i et lokal samfund hvor man kender hinanden eller gør man nu det?

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter