0 kommentarer

Døden kører Audi af Kristian Bang Foss

af d. 12. december 2012
Info
 
Sideantal

229

Udgivet

2012

ISBN

978-87-02-13074-4

 

Bogens to hovedpersoner – Asger og Waldemar – er umiddelbart meget forskellige. Asger er ansat på et reklamebureau, men får i en presset situation afleveret et løsningsforslag som senere viser sig at blive fatalt for ham. Han mister sit job og som en følge heraf også sin kæreste og går for en tid i “hundene” med druk og nattefjernsyns-seancer. En ven sætter ham kniven for struben, og han tvinges til at tage et job som personlig plejer for Waldemar som bor i en ghetto på Vestegnen. Waldemar fejler alle mulige og umulige sygdomme og burde faktisk ikke være levende mere. Dog er han i perioder rimelig frisk, og vi følger de to fyre i deres daglige gøremål, bl.a. når de “handler” i Netto og møder naboen som er et helt kapitel for sig selv. Om forfatteren har et lille horn i siden på de sociale myndigheder, skal jeg ikke kunne sige, men der sættes et temmelig unuanceret syn på de lokale, sociale myndigheder til skue. Det er dog beskrevet så morsomt, at man underholdes af tanken. På grund af disse myndigheders “svigt” kommer Waldemar i medierne, og en rigmand donerer et stort beløb til ham, så han og Asger kan købe en bil og køre til Marokko for at besøge healeren Torbi el Mekki, som Waldemar betragter som sit sidste håb. Hvordan denne tur går og parrets oplevelser undervejs er morsom læsning, men i det store og hele bunder bogen ikke specielt dybt. Den er let læst og har et tyndt – men dog i perioder underholdende – indhold. Meget hurtigt og let læst.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter