0 kommentarer

Døden i grotterne af Alistair MacLean

af d. 10. april 2017
Info
 
Sideantal

238

Udgivet

1970

ISBN

87-01-33202-3

Originaltitel

Caravan to Vaccarés

Udgave

2. udgave 5. oplag

 

Jeg prøver fortsat at genopdage de store læseoplevelser Alistair MacLean gav mig i mine teenageår. Jeg fandt ‘Døden i grotterne’ i den lokale genbrugs, og det er vist også en af dem, jeg ikke har læst før.

Bogen starter med en nådesløs jagt og mord på en ung sigøjner. Han myrdes af sine egne pga et forræderi. Da sigøjnerkaravanen slår lejr i nærheden af et hotel, overhører vores hovedperson moderens sorg og frustration over, at hendes søn er forsvundet. Selvom Bowman foregiver at være en almindelig dagdriver, bliver man snart overbevist om, at han må have en eller anden mission, da han om aftenen udspionerer sigøjnerne, med en drabelig jagt med dødelig udgang til følge. Samtidig optræder en excentrisk storhertug, der også er interesseret i sigøjnerne, øjensynligt for at skrive en bog om dem.

Handlingen er mere interessant end egentlig spændende. Den foregår i Frankrig, i et landskab præget af høje skrænter med svimlende lodrette fald, der naturligvis ligger til baggrund for et par af dødsfaldene i bogen. Vores helt ledsages af en smuk kvinde, der ihærdigt prøver at hjælpe, når hun bliver beordret til det. Kvinderne må kende deres plads i denne historie, og det virker lidt nedladende og stereotypt. Ind imellem skinner der noget humor igennem, hvilket kan få historien til at virke som et lystspil, hvilket jeg ikke tror er meningen, men det kommer til at virke noget komisk og plat.

‘Døden i grotterne’ er fra 1970, men jeg må vist tilbage til en af bøgerne fra 60’erne, for at genoplive fordums begejstring. Denne bliver for ensformig og triviel, især når vores helt hele tiden slipper ud af de kniber, han ofte bliver udsat for, især når man tænker på, hvad han har udsat sine fjender for. Det kommer til at virke for overfladisk, og man savner i den grad overraskelser i handlingen. Selvfølgelig er der et par twists i slutningen, det plejer der jo at være hos MacLean, men de var næsten for iøjnefaldende denne gang.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter