0 kommentarer

døden i april af Louise Penny

af d. 1. juni 2020
Info
 
Sideantal

431

Udgivet

2020

ISBN

978-87-400-6146-8

Originaltitel

The cruelest month
oversætter: Helena Brennum

Udgave

1.

 

Det er forår, blomsterne springer ud, men dør, når frosten sætter ind – april er lunefuld og det skal vise sig, at det ikke kun er blomster, der dør i april i Tree Pines.

En kvinde med spirituelle evner tjekker ind på den lille bys bed-and-breakfast, og værtsparret får hende overtalt til at foretage en seance på kroen. De fleste deltager for sjov – der sker ikke så meget i byen, så her er mulighed for lidt underholdning. Nogle holder sig væk fra den slags.

Da det foreslås, at seancen skal gentages i byens ’spøgelseshus’, Hadleyhuset oppe på bakken, bliver det pludselig alvor. Huset er i sig selv uhyggeligt, flere ulykkelige familier har boet her, og nogle er døde. Under seancen er der en af deltagerne, der falder død om – skrækken står malet i hendes ansigt, men døde hun virkelig af skræk?

Gamache og hans team sættes på sagen og tjekker atter ind i Tree Pines. Vi følger livet i den lille by, møder igen Peter, Clara, Ruth og resten af de efterhånden kendte personer i byen. Peter viser nye sider af sig selv, da Clara har malet et mesterværk og venter på at få besøg af en kunstkender, der har vist interesse for hendes billeder. Også Ruth viser sig at have en anden, mere mild side, end den vi plejer at se.

Der er mere fokus på Gamache i denne bog end i de første to, og vi kommer tættere ind på denne venlige, rolige mand, som tilsyneladende er umulig at slå ud af balance. Arnotsagen, der har været hentydet til i de to første bøger, har en stor rolle. Endelig finder læseren ud af, hvad sagen drejer sig om. Gamache har en vigtig rolle i sagen, som handler om magtmisbrug, drab og racisme inden for politiets rækker. Nu indhenter fortiden Gamache – han og hans familie trues, og han ved ikke, hvem han kan stole på. Denne del af historien er mindst lige så spændende som opklaringen af dødsfaldet i Tree Pines – og nogle af motiverne er parallelle.

Bogens temaer er misundelse, jalousi og det ulidelige i at leve i skyggen af en anden person. Andres lykke kan være en torn i øjet på nogen. Og så siger jeg ikke mere.

Jeg må tilstå, at jeg er blevet fanget af stemningen og roen i Louise Pennys serie. Bogen er 3. del i serien om kriminalkommissær Gamache, og er efter min mening den bedste af de tre første bøger. Jeg slugte bogen på to dage, kunne næsten ikke lægge den fra mig. Forfatteren har skrevet mange flere i serien, nu venter jeg bare på, at nummer fire kommer på dansk.

Bogen kan sagtens læses uafhængigt af de andre i serien, hver bog rummer en afsluttet sag – men som altid vil man mangle noget, når man hopper ind i en serie i stedet for at starte forfra.

 

Anmeldereksemplar

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter