0 kommentarer

Døde børns sange Af Reginald Hill

af d. 29. juni 2007
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

403

Udgivet

2002

ISBN

87-7955-159-9

Originaltitel

On Beulah Height

 

Jeg har aldrig set tv-serien med Dalziel og Pascoe, men “Døde børns sange” havde mig fra første side. Det er en barsk, men rørende politikrimi, som snarest muligt vil blive efterfulgt af endnu en Reginald Hill bog. Grove spydigheder spidder høj som lav, og sarkasmen klemmer sig ind af de mindste sprækker i “Døde børns sange”. Tonen er kort sagt forrygende og så barsk, at det gibber i én. Oveni har forfatteren desuden en storunderholdende humoristisk sans, der sammen med hans blik for psykologiske mekanismer udmønter sig i rigtig sjove bemærkninger. Den ene skæve kommentar efter den anden får læseren til at sætte i grin, mens man muntert venter på næste angreb.

Det er en barsk historie som rulles op om tab af børn og med dem, uskylden. Den ubehageligt grove og brovtende kriminalinspektør Dalziel (kaldet Den Fede) rykkes hårdt tilbage til en femten år gammel uopklaret sag om tre forsvundne børn, da en ny lille pige forsvinder i samme område. Hans makker, kriminalkommissær Peter Pascoe, går rundt som en ulmende vulkan på grund af en tidligere sag, som involverede hans egen familie. Pascoe holder kortene tæt ind til kroppen, og mens han er rolig på ydersiden, er hans tanker så rasende og bidende, at man forskrækkes på hans omgivelsers vegne. Men den nye sag kræver alles opmærksomhed, og enheden flytter ind i den lokale kirke i Danbydale, mens eftersøgningen af det forsvundne barn står på.

I opklaringen får bulldozeren Dalziel, den nu ulmende akademiker Pascoe, og Wield, den lykkelige, selskab af Shirley Novello. Shirley er ny og har en hård tid med at finde sin plads i forhold til det, hun kalder treenigheden. Hun er konstant på vagt over for diskrimination, som hun da også bliver udsat for, bare ikke altid der hvor hun tror eller fra den forventede kant. De fire er en interessant konstellation som med hver deres evner bringer efterforskningen fremad. “Døde børns sange” er en spændende og underholdende kriminalroman.

Fra bogen:
“Hvor mange gange?” Spurgte fader Kerrigan.
“Fem.”
“Gud! Med den samme, eller hva’?”
“Ja, det var det da,” svarede kriminalbetjent Shirley Novello indigneret.
“Og på sabbatten?”
“Bliver det værre af det?”
“Det gør det i hvert fald ikke bedre. Fem gange. Det er også det varme vejr. Er det en fra min menighed? Nej, lad være med at sige det. Jeg kan kende ham på udmattelsen. Og det var så derfor, jeg ikke så dig i kirken i går? Du havde for travlt med at bedrive hor.”
“Nej, fader, det sagde jeg jo. Vi ville ligge ved stranden hele dagen, og så skete det bare ligesom.”
“Åh, nej, min pige. En gang sker bare ligesom, men fem, det kræver en energisk indsats.”

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter