0 kommentarer

Djævlens eliksir af Raymond Khoury

af d. 19. februar 2013
Info
 
Forlag
Sideantal

368

Udgivet

2012

ISBN

978-87-638-2411-8

Originaltitel

The devil's elixir

 

Hvis vi tager et par af de gamle Hell Angel bøger og krydrer dem med lidt Carlos Castanedes “Don Juans LÆRE” og tilsætter lidt Nick Carter så er vi ved at være der.

Da jeg startede med at læse bogen, blev jeg frygteligt irriteret over “jeg” formen, men da aktionniveauet og spændingen er ret højt glemte jeg hurtigt min irritation. Der er tale om en rigtig god ferie bog. Nem at læse, spænding nu og her og ikke noget der kræver at læseren forholder sig til andet end at blive underholdt.

Handlingen udspiller sig i det amerikanske og mexicanske narkomiljø. Narkobaronen Raul Navorro også kaldet El Brujo – troldmanden, styrer et kartel som vil overtage hele markedet med en ny slags drug. Han har siden barn været fascineret af de indianske shamaner og deres bevidstheds udvidede stoffer. Dette har givet ham indsigt i et stof, så unikt at “det vil få metamfetamin til at virke lige så kedeligt som aspirin” og det er han nu ved, med alt magt at få fabrikeret. Desværre mangler han lige de sidste kemiske finesser i at gøre stoffet brugervenligt, så han kidnapper en kemiprofessor til at hjælpe sig med den del.
Her kommer makkerparret fra Raymond Khyourys forrige bøger FBI-agenten Sean Rielly og hans kæreste arkæologen Tess Chaykin ind i billedet og i løbet af seks dage udvikler situationen sig drastisk og på måder, der også påvirker deres private indbyrdes forhold og liv.

Det er ikke for børn eller sarte sjæle og så er der kun at ønske læserne god jagt.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter