0 kommentarer

Din næstes hus af Jette A. Kaarsbøl

af d. 2. januar 2010
Info
 
Sideantal

371

Udgivet

2009

ISBN

978-87-02-07234-1

 

“Som man reder, så ligger man”.. sådan starter bogen, og manden, der tænker denne tanke er Laus Lindborg, som ligger på sengen på det hotelværelse i Store Randing, der har været hans hjem de sidste par måneder – siden hans fars begravelse bragte ham til den lille by, og han fik trang til at blive hængende. Laus er kørt fast både på jobbet som arkitekt og i forholdet til Claudia og er stukket af fra det hele. “Jeg pjækkede. Det var jo dét, jeg gjorde!”

Han lejer sig ind på kroen, ejet af Monna, “en midaldrende kvinde med et stridt, fedtet hår og tvære nedadgående træk”. “.Monna lignede noget, Michael Kvium havde skabt på en af sine allersorteste dage: Håret, øjenlågene, mundvigene, de smalle skuldre – ja, alt ved hende var trukket nedad..”. Her møder han også Monnas datter, kæmpeteenageren Meggie, som han viser omsorg for og støtter med lektiehjælp, da hun gerne vil tage en uddannelse, men ikke møder megen opbakning fra Monna.

Et nært venskab knyttes til præsten Stig og hans kone Alma, Laus inviteres indenfor med stor gæstfrihed og bliver næsten en del af familien – deltager i familiefester, passer datteren – og bliver mere end venskabeligt interesseret i den unge præstekone, Alma.

Da Stig bliver indlagt på sygehuset kunne hans ordsprog passende have været “Sæt ikke ræven til at vogte gæs” – for Laus tager sig rigtig godt af både Alma og datteren imens.

I tilbageblik fortæller Laus om sit liv med og forhold til far’en, som “havde nok at gøre med at rumme sig selv”, om den første kæreste Lisa, og senere som voksen sine forhold til Maj og Claudia, forhold der ikke holdt.

Det er en rigtig god bog, både en stille roman med stor vægt på skildring af personerne, og et trekantsdrama, hvor der nødvendigvis må blive (mindst!) en taber. Personerne i den lille flække med det misvisende navn, Store Randing, specielt hovedpersonen Laus, er rigtig godt skildret både ved tilbageblik, handlinger og tanker. Men også Stig, Meggie, Alma, Monna og flere andre af bogens personer er meget levende beskrevet, ligesom man får et fint og detaljeret indtryk af det lidt stillestående liv i Store Randing. Sprogligt er bogen helt i top, det er en fornøjelse at læse en bog, hvor sproget er så flydende og detaljeret.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter