0 kommentarer

Diktatoren i Damaskus – Et portræt af Bashar al-Assad af Adam Holm

af d. 1. juni 2020
Info
 
Sideantal

250

Udgivet

2020

ISBN

9788702280326

Udgave

1 udgave 1 oplag

 

Der går dårligt en uge hvor der ikke er et indslag om forholdene i Syrien, og de jammerlige forhold mennesker lever under. Men hvem er egentlig manden der står i spidsen for landet. Når man ser ham på foto ser han jo ganske harmløs ud, men det man læser og hører er en helt anden historie. Derfor var det med stor interesse jeg  gik i gang med Adam Holms portrætbog af Bashar al-Assad. Denne dobbeltsidede mand, der fremstår vestligt, høfligt og kulturel, den tidligere øjenlæge, der ville gå langt for at hjælpe folk i nød.  Men som en ulv i fåreklæder, holder sit folk i en skruestik, myrder, torturere og slynger om sig med beskidte våben, giftgas og tøndebomber.

I bogen kommer vi rundt om al-Assad, gennem masser af samtaler med syrer og folk der har mødt al-Assad. Vi kommer rundt om de religiøse sammensætninger i såvel landet som i familien. Især de familiære forhold og den påvirkning det har på Bashar al-Assad og det han har udviklet sig til blive. Det stod ikke i stjernerne at han skulle være arvtager til Syrien, men da hans storebroder kørte sig ihjel ændrede det totalt Bashars liv. Tandlægestudiet blev skiftet ud med militæret og langsomt ændredes menneskesynet, magten kom i centrum og han helmer ikke før tingene er som han vil have det, og han er ikke i tvivl om at handler til landets bedste. Hans bevis for at han handler korrekt, er at han stadig er ved magten.

Det er en velskrevet bog, der er nem at tilgå, og som giver et nuanceret billede af en diktator. Jeg fik megen ny viden, og lidt stører forståelse af hvem Syriens leder er. Dog jeg sidder tilbage med en følelse af, at jeg gerne ville vide meget mere, men sådan er det vel ofte, når man får svar på et spørgsmål dukker der straks mange flere op. Men helt sikkert en god bog at blive forstandig af, og bagerst i bogen er der en glimrende kildehenvisning, der gør det muligt at dykke dybere ned i emnet.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter