0 kommentarer

Digte 1803 af Adam Oehlenschläger red. Johan de Mylius

af d. 3. november 2019
Info
 
Sideantal

372

Udgivet

2019

ISBN

978-87-7533-246-5

Udgave

1

 

Adam Oehlenschlägers Digte 1803 (oprindeligt udgivet sidst i 1802) er et hovedværk i dansk romantik. Dette har i hvert fald været den dominerende opfattelse i litteraturforskningen de sidste mange år, og samlingen indeholder også hans vel nok mest kendte digte ”Guldhornene”, der jo ofte kaldes dansk romantiks dåbsattest. Men med denne udgivelse vil professor emeritus Johan de Mylius problematisere denne entydige klassificering.

 

Udgivelsen er bygget op af to dele. Første del er Oehlenschlägers digtsamling, så her er der for så vidt intet nyt at hente i forhold til tidligere udgivelser udover et veludført noteapparat. Anden del er hvor de Mylius gennem velfunderede nærlæsninger problematiserer værkets romantiske klassificering. Denne anmeldelse vil primært fokusere på det ”nye” ved udgivelsen.

De Mylius’ overordnede påstand er, at Digte 1803 slet ikke er så romantisk, som sam- og eftertiden har gjort den til. Som han påviser, så er er større dele af samlingen end Oehlenschläger selv indrømmede baseret på digte skrevet før forfatterens ”romantiske vækkelse”, der jo traditionelt sættes til at finde sted med Henrik Steffens forelæsninger sidst i 1802. Johan de Mylius mener således, at værkets status som romantisk kerneværk primært har grund i eftertidens tvangslæsninger af digtene ind i en romantisk kontekst. Ifølge de Mylius bliver Oehlenschläger først rigtig romantisk med sine Poetiske Skrifter fra 1805. For disse synspunkter fremfører de Mylius en vægtig argumentation, hvor hans store baggrundsviden om emnet bliver tydelig. Men man vil måske kunne beskylde ham for at begå netop samme brøde, som han beskylder andre for at have gjort. Forstået således, at han i sit arbejde med at hive Digte 1803 ud af en romantisk kontekst, og ind i en senklassisistisk, kommer han til en hvis grad til at negligere de romantiske træk, som faktisk er til stede. Derved vil man muligvis kunne beskylde hans læsninger for at være en smule sidetunge.

 

Et værk som dette er svært at bedømme, da det er splittet, men en samlet vurdering ender på fire stjerner. Digtene er så gode, som de altid har været, og jeg er enig med de Mylius i, at Oehlenschläger toppede kunstnerisk tre år senere med Poetiske Skrifter. Men denne samling er bestemt også værd at sætte tænderne i, da den unægtelig indeholder litterære perler. Førnævnte ”Guldhornene” er en af dem, men også det erotiske læsespil ”Sankt Hansaften-Spil”, er et must for alle med trang til den ufarlige, danske romantik. Læsningen af de Mylius er desuden velgennemført, så selvom man ikke nødvendigvis er enig i alle hans slutninger, så er den både oplysende og inspirerende.

Lån bogen på Bibliotek.dk

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter