0 kommentarer

Det vi står for af Geir Lippestad

af d. 7. februar 2014
Info
 
Sideantal

237

Udgivet

2013

ISBN

978-87-7467-134-3

Originaltitel

Det vi kan stå for

 

En pageturner. Sådan oplever jeg Geir Lippestads personlige skildring af perioden som Breiviks forsvarsadvokat. Dels fordi den er godt skrevet, dels fordi den vedrører noget, som for de fleste vækker undren: Hvordan er det muligt at forsvare en person, som har udført så forfærdelige handlinger? Opgaven er på alle måde kontroversiel, og i bogen tager Lippestad fundamental stilling til sit arbejde og til sine egne værdier og principper. Efter at have stået som én af de centrale figurer i retssagens mediecirkus – og vejet hvert et ord – kommunikerer han hér sine mere personlige overvejelser ud.

Han tilkaldes kort efter arrestationen af Breivik, hvor politiet er opsatte på at komme i gang med forhøret for at finde ud af, om der er flere personer involveret og afværge yderlige terroranslag. Lippestad må lynhurtigt tage stilling til, om han vil påtage sig opgaven. Det vil han ikke. Han er medlem af Arbeiderpartiet og i den konkrete situation mest optaget af at finde ud af, om venners børn har været til stede på Utøya, da det forfærdelige skete. Han forventer, at hans kone vil bakke op om et afslag. I stedet udfordrer hun ham til at “gøre sit arbejde”: Ligesom hun som sygeplejerske må pleje enhver, der bliver indlagt, uden skelen til eventuelle ugerninger – på samme måde mener hun, at alle har ret til en forsvarer.

Dét bliver et af omdrejningspunkterne i Lippestads valg: At vi lever i en retsstat. At grundlaget for dette ikke må undergraves ved at nægte selv en mand som Breivik et forsvar. Så ville terroristen netop få held med sin mission. Forsvarerrollen bliver et nødvendigt, smertefuldt og paradoksalt opgør med terrorhandlingen. Smertefuldt bl.a. fordi det påfører Lippestad anklager, arbejdspres, skyldfølelse og tvivl. Måske får han en slags udladning ved at beskrive sine værdier og sin tænkning. I sin essens bliver bogen et forsvar for retsstaten og for vores demokrati. Samtidig minder den om, at der stadig er et opgør at tage med Breiviks holdninger og den kultstatus, han har fået hos ekstremister rundt om i verden:

“(.) Men det må være op til os alle, ikke mindst journalister, politikere og andre med ansvar for samfundsudviklingen, at konfrontere disse ekstreme udtalelser – at hive dem frem i lyset, drøfte dem åbent og ærligt, indtil de falder fra hinanden af sig selv, som sortekunster ved mødet med sollyset. Sådan kan vi uskadeliggøre dem og give vores børn og hele den nye generation en solid og god værktøjskasse, så ingen af dem lader sig forlokke af totalitarisme og ekstremisme.” (s.226)

Lippestad påpeger, at det er vigtigt at forstå de mekanismer og årsagssammenhænge, som fører til ekstreme holdninger og handlinger for at kunne imødegå dem og forebygge terror. Bagsiden af den demokratiske proces skildres også: At det til dels lykkes Breivik at bruge retssagen til at skabe opmærksomhed om sine synspunkter og føre sine planer ud i livet (se kapitlet “Dommens dag”). Jeg kunne savne nogle flere refleksioner om, hvordan vi – i hævdelsen af retsstatens principper – undgår at gå terroristens ærinde.

“Det vi står for” giver et troværdigt indblik i Lippestads overvejelser og personlige ballast, samt den pris han betaler for sit arbejde. Læs bogen for at tage stilling til og måske gentænke dine egne værdier. For at reflektere over det væsentlige – vores samfundsværdier og dét, som er værd at kæmpe for.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter