0 kommentarer

Det værste til sidst af Anne Hjælmsø

af d. 11. januar 2016
Info
 
Sideantal

115

Udgivet

2015

ISBN

978-87-92999-32-0

Originaltitel

Det værste til sidst

Udgave

1.udgave

 

”Det værste til sidst” er ikke en munter titel for en samling noveller. Men det er heller ikke muntre noveller, som Anne Hjælmsø præsenterer os for.

Citat: “Novellesamlingen bygger på Anne Hjælmsøs research på plejehjem, hvor ældre, der har brug for pleje og omsorg, efter hendes mening er blevet usynlige i vores samfund. Bogen kommer helt ind i de små, indelukkede plejeboliger, med fortællinger, der giver de ældste og svageste en stemme. For hvad stiller man op, når krop og hjerne siger fra, men drifterne stadig er intakte, og man ind imellem kan føle sig som en på 55?”

Det er noveller om livets sidst fase. Noveller om mennesker, hvor tiden er ved at rinde ud. Noveller, der udfordrer den måde, vi behandler vores gamle på. Noveller, der fortæller om menneskene inde bag hospitalstøjet og inde bag demensen. Noveller, der viser os, hvordan vores egen alderdom kan komme til at se ud.

I hver novelle møder vi et menneske, for hvem livet ser anderledes ud, end de havde forestillet sig, da de var i fuldt vigør. Nogle er demente, nogle forladte, nogle vrede, og nogle afmægtige.

Forestil dig, at du kommer ind på et plejehjem, hvor alle døre står på klem. Hvilke skæbner gemmer sig bag alle disse døre?

Hvorfor er den velklædte Frederiksbergfrue blevet til en sjuskedorte med pletter på tøjet?

Hvorfor er der ingen der hører efter, når Aase beder om at få lov at sidde ved vinduesbordet, så hun kan lære den lækre nye beboer at kende?

Er det et ulige venskabsforhold, når man får en besøgsven?

Hvordan får man fortalt sin familile, at man meget hellere vil være derhjemme end være på plejehjem?

Er man til unødig besvær, når man ikke kan tåle, den mad der serveres?

Hvad skal man tale med sine børn og børnebørn om?

Hvordan kan man som pårørende få hverdagen til at hænge sammen?

Hvordan sikrer man sig, at man får taget livet af sig selv, inden det kommer så vidt?

Jeg kunne forestille mig, at novellerne kunne være gode at læse for hjemmehjælpere, plejepersonale og pårørende til mennesker på plejehjem.  Novellerne kunne danne grundlag for nogle gode samtaler om, hvorfor man gør som man gør  – og om det kunne give mening at slække lidt hist og her, så de gamle fik det rart?

Jeg blev meget berørt af novellesamlingen, der vil få en plads på min reol og blive genlæst.

 

Tør du læse med?

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter