0 kommentarer

Det ubetydeliges fest af Milan Kundera

af d. 13. november 2015
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

138

Udgivet

2015

ISBN

978-87-02-16873-0

Originaltitel

La fete de l'insignifiance

Udgave

1. udgave

 

En roman er naturligvis altid en konstruktion, en kunstig virkelighed kreeret af et skrivende menneske. De fleste forfattere prøver at give illusionen så realistiske klæder, at læseren glemmer både det konstruerede og sig selv og i stedet synker lykkeligt ned i den medrivende handlingsgang.

Den verdensberømte, tjekkiske franskmand, Milan “Tilværelsens ulidelige lethed” Kundera, gør konsekvent det modsatte. Han påpeger altid (selv)højtideligt, at jeg nu sidder og læser noget, som han (Kundera) har fundet på. Han er selvophøjet gud i sit eget univers. Hans personer er marionetdukker, hvis liv og replikker han manipulerer hårdhændet rundt med, ikke for at gøre dem det fjerneste troværdige eller menneskelige, men for at de kan udfylde nogle roller, deres herre og mester (Kundera) har skabt til dem.

Denne præmis må man bare sluge, hvis man vil have glæde af Kunderas bøger, således også hans seneste miniatureroman, “Det ubetydeliges fest”.

Til lejligheden har den gamle mand (Kundera) opfundet fire (anti)helte, som hver især filosoferer over emner, som optager deres skaber på dette stade i livet: Værdien i altings ubetydelighed, store tænkeres syn på dette og hint (Kant, Hegel, Schopenhauer), dødens attraktion, humorens væsen og – kvinders navler. Ja, for pokker, det ville ikke være Kundera, hvis kvindens anatomi ikke fik sin lille, men signifikante plads i “historien”.

“Historie” er nu så meget sagt. De fire mænd mødes i Luxembourg-haven eller til en animeret fest, og i disse rammer lærer vi deres tanker at kende. En af dem er fascineret af Stalin, og så må vi naturligvis på besøg hos den sovjetrussiske despot i Kreml, hvor han tyranniserer Khrustjov, Bresjnev, Kalinin, sidstnævnte så meget, at han tisser i bukserne. Og netop derfor, kære venner, er Kaliningrad opkaldt efter denne angstplagede ubetydelighed. Stalin følte en særlig ømhed for ham.

Forklædt som jæger ender Stalin i Luxembourg-haven, hvor vores andre venner er ude at spadsere, og således sluttes cirklen. En utilsløret konstruktion skabt af et tidselgemyt, stedvis interessant, stedvis ubetydelig – som livet selv.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter