0 kommentarer

Det ubetydeliges fest af Milan Kundera

af d. 9. oktober 2017
Info
 
Sideantal

138

Udgivet

2015

ISBN

978-87-02-16873-0

Originaltitel

La féte de l´insignifiance (oversat af Lilian Munk Rösing og Birte Dahlgreen)

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Den tjekkiske forfatter Milan Kundera er måske mest kendt for romanen ”Tilværelsens ulidelige lethed”, der også er blevet filmatiseret tilbage i 1988.

Forfatteren er dog også ophavsmand til andre glimrende romaner, der dog ikke har opnået samme kult-agtige status som som ”Tilværelsens ulidelige lethed”.

En af forfatterens øvrige romaner hedder ”Det ubetydeliges fest”.

Romanen foregår i nutidens Paris, hvor fire mandlige venner krydser hinanden i Luxembourghaven og i Paris´ gade. Alle fire mænd er lidt til den sølle side – og nogle af dem endda også lidt aparte. Som f.eks. Alain, der fokuserer meget på unge kvinders navler og på hvorfor disse kvinder har behov for at blotte deres maveskind og navler frem for deres ben eller barm.

De fire mænd møder hinanden forskellige steder i byen, bl.a. til et cocktailparty, hvor de alle – i et eller andet omfang – er på sporet af det gode humør og det gode liv.

”Det ubetydeliges fest” er en roman på sølle 138 sider, men det er alligevel en dyb og intens bog om menneskelige relationer, måske især om venskaber eller de venskaber hovedpersonerne ville ønske de havde. Man kan på sin vis sige, at bogen handler om almindelige mænd, der ikke gør noget stort væsen af sig udadtil, men som alligevel indeholder en vis dybde.

Selvom dette ikke er forfatterens bedste bog til dato er det alligevel en læseværdig og fin bog. Da bogen er så kort tager det ikke lang tid at læse den, men bogen gør alligevel et vist indtryk på den kræsne læser, der sætter pris på god litteratur og en god fortælling. Jeg vil anbefale nye læsere af Kundera at læse nogle af hans øvrige bøger først.

Bogen får fire stjerner og en varm anbefaling med på vejen herfra.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter