0 kommentarer

Det tredje tegn af Yrsa Sigurðardóttir

af d. 5. oktober 2006
Info
 
Sideantal

363

Udgivet

2005

ISBN

87-11-29172-9, 978-87-11-29172-6

Originaltitel

Þriðja táknið

 

Den unge, islandske advokat Thóra bliver sat til at gennemgå politiets efterforskning af en sag som familien til en myrdet tysk studerende ved universitetet i Reykjavik ikke mener er blevet efterforsket ordentligt. Hun bliver assisteret af familiens repræsentant – en tysker ved navn Matthew, og sagen viser sig hurtigt at tage en noget okkult vending. For både personen og alle de grimme ting der er gjort ved hans lig, tyder på et noget særpræget motiv.

Tre punkter som i al deres enkelhed definerer min anmeldelse:

1- Sagen er den, for at tage det gode først, at plottet er vældig stringent, professionelt og ganske spændende sat op. Man læser naturligt videre, uanset om man har lyst eller ej, fordi tråden aldrig “stopper” eller “skifter tempo”, hvilket plejer at være de ting man sidder fast i og som giver en anledning til at lægge sig til at sove/tage en kop kaffe/lave noget helt tredje.

2 – Men én ting gør mig gnaven: Jeg er ikke rigtig godt inde i oversætterfaget, så jeg ved ikke om der er tale om en sløset oversættelse og det derfor egentlig slet ikke er Yrsas skyld, men jeg synes faktisk sproget er godt gammeldags klodset. Der tages stereotypiske vendinger i brug som falder til jorden, fordi de virker kunstige i sammenhængen, dialogerne kan til tider virke stive og nogle steder kan jeg – hvor krævende og fascistoidt det end kan lyde, godt efterlyse flere fremmedord, flere sprudlende, snoede krinkelkroge i sætningskonstruktionerne og mere dynamik i karakteristikkerne og uddybningerne.

3 – Sidste smæk med tæppebankeren: Jeg irriteres grænseløst når forfatteren ikke holder hvad hun lover. Denne bog skulle forestille at være en bog om en flok forstyrrede unge, som er sygeligt fascinerede af hekse og kirkelig inkvisition i middelalderens Island. Derfor skuffes jeg, når der ikke er mere uhygge, flere hemmeligheder og frem for alt mere professionelle gengivelser af samme emne. Det er simpelthen kedeligt når hovedpersonerne gang på gang som forskrækkede skoleelever græmmes over hvor klamt og modbydeligt det alt sammen var dengang i middelalderen. Hvorfor giver hun sig ikke hen til at fortælle livfuldt om det der udgør bogens unikke del!? – Vi ved jo godt hvor øfferbøfferubehageligt det alt sammen var dengang, men det er ikke det vi læser bogen for.

Så hvis jeg her til sidst skal sige noget plat, så bliver det ikke til noget “Tredje tegn” i denne omgang – to stjerner frue!

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter