0 kommentarer

Det tabte land af Kiran Desai

af d. 10. august 2007
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

429

Udgivet

2007

ISBN

978-87-11-31255-1

Originaltitel

The inheritance of loss

 

”Det tabte land” er en fængslende fortælling om en lille indisk landsby i Himalayas skygge. Her bor en ældre pensioneret dommer med sit barnebarn Sai, der sammen med husets kok forsøger at opretholde en vis levestandard. Dommeren er uddannet i England, og tænker ofte tilbage på sine unge år i et fremmed land, der gjorde ham lige så meget fremmed i sit eget land, da han vendte tilbage.

Nu sidder han for det meste alene, barnebarnet Sai har forelsket sig i sin huslærer, og kokken tænker kun på det næste brev hans søn sender hjem fra Amerika, hvor han er illegal indvandrer. Mens livet går sin gang, begynder en nepalesisk opstand i området, hvilket får store konsekvenser for beboerne i landsbyen.

Bogen har et dejligt frit og fængslende sprog. Man skal dog holde tungen lige i munden ved de mange personager, der optræder i bogen, hvis styrke ligger på de mange beskrivelser af indisk kultur og natur i forhold til vesten.

Den er lidt tung i starten, men man bliver hurtigt fanget af de forskellige skæbner. Jeg synes dog bogen er lidt for lang, men alt i alt en herlig bog med både smag og duft af Indiens eksotiske univers.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter