0 kommentarer

Det syvende bånd af Svend Åge Madsen

af d. 16. august 2006
Info
 
Sideantal

241

Udgivet

2006

ISBN

87-02-04991-0

 

“… han er på vej ind i teorien om kvantegravitation. Inden I når Vesterbro Torv har han viftet dig om næsen med beviser på at spørgsmål så at sige gør verdener virkelige”

Sådan lyder det allerede ni sider inde i Svend Åge Madsens krumning af rum og tid “Det syvende bånd”. Madsens bog er ikke et stykke skønlitteratur om kvantemekanik, mærkelige Madsens bog er derimod en slags litterær kvantemekanik.

Det handler om os små størrelser her i den store verden. Om de kerner vi partikler kredser om, og om de forbindelser vi danner. Og i sidste instans om vi mennesker overhovedet opfører os som de frie partikler vi (burde?) være. Diskussionerne udspiller Madsen i et – tilsyneladende – harmonisk Danmark anno 2005, hvor stort set al kriminalitet er udryddet. Ja, faktisk er det selveste den kriminelle tankegang, som man med et altomfattende, men decentralt videoovervågningssystem, har fjernet. Danmark har ganske enkelt indført Fortrolighedssamfundet.

“Selvfølgelig var det noget af en kamel at måtte sluge: At man døgnet rundt ville være overvåget af en medborger. På den anden side: Var det ikke at foretrække at en enkelt, diskret person fik dette indblik, frem for at forskellige instanser havde adgang til optagelserne, til alle mulige oplysninger om dig.”

Til indvendingen om at der nødvendigvis må være en betydelig risiko for, at folk vil misbruge oplysningerne, svarer hovedpersonen Sverre:

“Den der overvåger mig, er jo selv underlagt overvågning. Han eller hun – i mit tilfælde ved vi nu at det er den ældre dame med den knirkende stemme – er jo tilsvarende underlagt kontrol. Vil hun misbruge hvad hun får indblik i, vil hendes Øje straks bemærke det. Og er hendes Øje uopmærksomt, vil dets Øje igen vide at bemærke det.”

Udover det i sig selv tankevækkende science fiction plot, drives læsningen af et gribende knudret og umuligt kærlighedsdrama. Og er læseren ikke tilfreds med det, kan man lade sig lede af den palet af andre småtematiseringer, som fortællingen også favner. For blot at nævne nogle få: genterapi, kulturkanon, liderlighed, tidsrejser, voldsfilm og teodice – det paradoks at den algode Gud har skabt den onde Satan.

Det er som altid når Madsen skriver bøger, kryptisk. Sproget er tilgængeligt nok, det er den århusianske kryptikers universer som kan være svære at overskue. Det er derfor en god ide at fordybe sig i “Det syvende bånd” over sammenhængende tid. Ellers risikerer man at sammenhængskraften fortaber sig.

Svend Åge Madsen kræver endnu engang at læseren slipper hjernen fri – og holder fast!

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter