0 kommentarer

Det store spring af Jojo Moyes

af d. 27. oktober 2016
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

492

Udgivet

2015

ISBN

978-87-638-4069-9

Originaltitel

The horse dancer, oversat af Marianne Linneberg Rasmussen

 

14 årige Sarah bor alene med sin morfar i et lettere belastet kvarter i London. Sarah er opvokset hos sine bedsteforældre, men hendes mormor døde for nogle år siden, så nu klarer Sarah og morfar Henri sig alene. De har en fælles passion, hesten Boo som de nu har trænet i et par år. Henri var som ung rytter ved det berømte franske cadre noir, der gennem århundreder har imponeret publikum med vanskelige og imponerende hestekunstner. Det er dog ikke let at få hverdagen til at fungere, når Sarah både skal passe sin skole og Henri er pensionist. Men de klarer sig lige igennem og træner med Boo hver dag. Men en dag indtræffer katastrofen, da Henri får et slagtilfælde og Sarah pludselig står helt alene tilbage..
Samtidig følger vi den 35 årige Natasha, som har succes i sit arbejdsliv som børneadvokat, men har rod i privatlivet. Hun har boet alene i huset i et år, da hendes mand Mac rejste, men nu er han tilbage, da han synes det er på tide at sælge huset. Og så flytter han endda ind igen, da han ikke har andre steder at bo. Det huer ikke den strukturerede Natasha, og da hun samtidig opdager at hun formentlig har begået en stor fejl på sit arbejde, begynder hendes facade langsomt at krakelere.
Sarah og Natashas veje mødes helt tilfældigt, og sammen med Mac går de en hård tid i møde med forviklinger, fortielser og fortrængte følelser.

“Det store spring” er på mange måder en følelsesmæssig rutschebane. Man føler især med unge Sarah, der med næb og klør prøver at opretholde sin hverdag med hest og skole, mens morfaren er på hospitalet. Men da de sociale myndigheder opdager det, må Sarah træffe mange valg for så ungt et menneske.
Jeg er stor fan af Moyes romaner og dette er ingen undtagelse. Skøn læsning hele vejen igennem.

Lån bogen på bibliotek.dk 

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter