0 kommentarer

Det store kup af Jeff Diamant

af d. 20. august 2015
Info
 
Sideantal

262

Udgivet

2015

ISBN

978-87-93079-26-7

Originaltitel

Heist

Udgave

1 udgave, 1 oplag

 

Vi er i USA og møder David, Kelly og Steve.

At være ansat hos Loomis betyder, at man er bekendt med de risici, der er ved at gøre noget forkert på sit job – så at stjæle en masse millioner fra arbejdet er ikke det nemmeste. Alligevel er det det kup som bogen her handler om.

Alt bliver planlagt i god tid og da først pengene er stjålet er det vigtigt at komme væk. Både fordi man med det samme vil være klar over hvem der står bag, men også for ikke at blive fanget af politiet.

Samtidig er det vigtigt ikke at bruge pengene med det samme, da det så er alt for åbenlyst hvem det er der har gjort det og hvem der har pengene.

Da der kommer en ny medarbejder slår de til. For den nye kender ikke til alle de procedurer der er og derfor kan man komme til at glemme noget. Det giver adgang til pengene.

FBI vil meget gerne fange tyvene og de er ikke bange for at gå hele vejen. Det presser vores hovedpersoner, men de har knap nok tid til at tage sig af FBI, for der er også andre man skal holde øje med. Det er faktisk med livet som indsats, at man går med til at stjæle så mange penge.

Og kan man nu stole på at ens hjælpere faktisk vil en det bedste?

Bogen er velskrevet og fangende. Man er både nysgerrig for, hvad der kommer til at ske, men får også plads til at tænke at selve tyveriet faktisk er ret godt planlagt. Man kan ihvertfald ikke sige at tyvene er beskrevet negativt. Man bliver lidt imponeret over hvor nøje planlagt det hele er men også over at nogen kan være så dumme. Og samtidig håber man på en eller anden måde at det hele lykkes alligevel.

Så det er en bog der er gang i og som man kan huske bagefter. Der står på bogen at den skal filmatiseres. Det er en film jeg gerne vil se!

Lån bogen på biblioteket

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter