0 kommentarer

Det sidste suk af George D. Shuman

af d. 26. december 2009
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

334

Udgivet

2009

ISBN

978-87-7677-107-2

Originaltitel

Last Breath

 

Dette er den anden bog om den blinde kvinde Sherry Moore, som har en overnaturlig evne. Sherry kan, når hun holder en død i hånden, se hvad den døde tænkte på eller så i de sidste 18 sekunder af sit liv. Dette gør, at hun har været brugt af politiet ved mordsager trods massiv modstand fra mange, der ikke tror på det overnaturlige.

I denne bog er det en seriemorder der jagtes. En række kvinder er tortureret og myrdet, men tilfældigheder gør, at der går nogen tid før de kobles sammen og politiet bliver klar over at det er samme mand de jagter. Sherry bliver bedt om at hjælpe, men pludselig er morderen voldsomt interesseret i Sherry og begynder at efterlade beskeder hos de døde kvinder som kun Sherry kan “læse”. Men hvad betyder denne interesse for Sherrys sikkerhed?

Jeg har ikke læst den første bog om Sherry Moore og lige først tiltalte bogen mig ikke. Jeg kom dog ikke ret langt, før jeg var hjælpeløst fanget i den utroligt spændende bog. Personbeskrivelserne er bare så gode og gør handlingen meget virkelig for læseren, jeg må absolut ud og have fat i den første bog også. Jeg kan varmt anbefale bogen, hvis du er til spænding og ikke skræmmes af en til tider noget barsk historie.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter