0 kommentarer

Det sidste brev fra din elsker af Jojo Moyes

af d. 23. februar 2014
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

496

Udgivet

2014

ISBN

978-87-638-3110-9

Originaltitel

The Last Letter From Your Lover

 

“Det sidste brev fra din elsker” handler om ture i kærlighedskarrusellen. Ellie Haworth er først i 30erne og har drømmejobbet som featureskribent på avisen The Nation. Imidlertid er hun faldet for den gifte John og i det år deres affære har stået på, har Ellie glemt sig selv og er nu reduceret til kun at tænke på den næste sms, som hun hungrende og desperat læser og genlæser for at afkode eventuelle skjulte beskeder om kærlighed. Ellie kommer i besiddelse af et kærlighedsbrev, der har ligget gemt i avisens arkiv i 40 år og her starter bogens egentlige historie om kærligheden mellem Jennifer Stirling og Anthony O’Hare. De møder hinanden i 1960 til en fornem middag i Jennifer og hendes mands villa i Frankrig, hvor journalisten O’Hare er inviteret med som en høflig gestus. Jennifer og Anthony hænger ud i en uge mens Hr. Stirling er på én af utallige forretningsrejser til en af sine asbestminer i Afrika. Kærligheden rammer begge hårdt, men skæbnen har andre planer. Tilbage til nutiden beslutter journalisten Ellie at finde ud af hvad der skete med parret. Fik de hinanden eller blev brevet det sidste?

Jeg følte mig underholdt mens jeg læste “Sidste brev fra din elsker”, men blev ikke på ingen måde væltet over ende at store følelser. Og det er vel i bund og grund hvad man gerne vil have, når man kaster sig over en kærlighedshistorie. Nogle bøger oser af forfatterens nerve, af en trang til at få noget ud. Andre minder mere om at det også er rent arbejde at være forfatter, og det er den sidste følelse jeg havde mens jeg læste bogen; at forfatteren her mere skrev på bestilling, end på hjerte.

En af de første voksenromaner jeg læste var “De forsvundne år” af Margaret Lynn. Den handlede om en kvinde der vågner en morgen og ikke kan genkende sit eget liv. Det viser sig at hun har haft hukommelsestab og har levet i årevis i et hus og med en mand, som hun ellers var ved at forlade. Hvis man blander den grundhistorie med lidt Sex and the City og lidt romanblad, så er man ved at være her.

Det bedste ved “Det sidste brev fra din elsker” er de breve som Anthony skriver til Jennifer. Smukke og desperate breve der ville slå benene væk under enhver kvinde med deres umiddelbare, ærlige og direkte kærlighedserklæringer:

“I begyndelsen, når du så på mig med dine uudgrundelige, serafiske øjne, undrede jeg mig over, hvad i alverden du dog kunne se i mig. Nu ved jeg, at et sådant syn på kærligheden er tåbeligt. Du og jeg kan lige så lidt lade være med at elske hinanden, som jorden kan holde op med at kredse om solen.”

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter