0 kommentarer

Det rygende spejl af Ib Michael

af d. 9. september 2016
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

120

Udgivet

2016

ISBN

9788799798070

Udgave

1. udgave. 1. oplag

 

Lige som Ib Michael er jeg dybt fascineret af Aztekernes og Mayaernes kultur. Jeg har været så heldig, at jeg har rejst rundt i Mexico og oplevet de spor, de har efterladt i form af ruiner, kunstskatte og set landsbyer, hvor resterne af den oprindelige befolkning dyrkede deres religion i en pudsig sammenblanding af katolsk messe og gamle riter fra før de blev tvangskristnet. Derfor er det med begejstring, at jeg har kastet mig over “Det rygende spejl. Indianske sange og tekster fra Den Nye Verden” – en antologi med aztekiske digte og fortællinger, udvalgt og gendigtet af Ib Michael.
Bogen starter med et forord på 12 sider, hvor læseren bliver introduceret til teksterne og får sat den ind i en kontekst, således at baggrunden for teksterne er på plads, inden man læser dem. Det giver en større dybde af læseoplevelsen. Selve teksterne er delt op i tre bøger 14- og 1500 tallet, 15-, 16- og 1700-tallet og endelig 1900-tallet. Slutteligt er der et efterskrift på 22 sider, der går lidt mere i dybden sprogligt og stilmæssigt for til sidst at trækker parallel op til vores tid, hvor magthavere ikke er et hår bedre end de spanske ”Struttende kalkunhaner”, der på Columbus tid invaderede den nye verden.
Jeg må i den grad sige, at jeg ikke er blevet skuffet, det er en fantastisk læseoplevelse. Jeg føler virkelig, at jeg har fået noget med mig, ikke bare selve læseoplevelsen, men også en eftertænksomhed og refleksion over de spor indgreb i en lokalkultur sætter. Det er en bog jeg vil vende tilbage til, og en bog jeg også mener, man med udbytte ville kunne bruges i undervisning i gymnasiet og på HF.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter