0 kommentarer

Det lunefulde net af Helene Tursten

af d. 2. januar 2010
Info
 
Sideantal

317

Udgivet

2009

ISBN

978-87-11-43440-6

Originaltitel

Det lömska nättet

 

14-årige Alexandra har sagt til sine forældre, at hun skal mødes med nogle veninder for at fejre Valborgmessen. Da pigen ikke vender hjem kontaktes politiet, og det viser sig, at veninderne slet ikke har haft en aftale med Alexandra, så spørgsmålet er, hvor den unge teenager tog hen og hvem hun har været sammen med. En ting er sikker, pigen er sporløst forsvundet.

En anden teenager, Moa på 15 år, forsvinder i samme tidsrum. Hun kommer fra et mere ustabilt hjem, med en mor der lider af psykiske problemer og alkoholisme. Familien har en tragisk fortid og det ser ud til, at endnu en tragedie har ramt dem.

Kriminalinspektør Irene Huss er en af de personer, der arbejder for at opklare forbrydelserne, og det er utraditionelle metoder der må tages i brug for at finde den eller dem der står bag. Noget tyder på at pigerne har mødt deres gerningsmand over nettet, og alt tyder på at han ikke har tænkt sig at stoppe ved de to piger. Jagten i cyberspace går i gang.

Handlingsmættet krimi med et spændende miljø og persongalleri. Jeg var totalt opslugt fra første til sidste side, og selvom der er flere parallelle kriminalsager, så forekommer handlingen let overskuelig. Jeg er meget begejstret for forfatterens skrivestil og følte mig godt underholdt, måske især fordi plottet bare fængede. Jeg tænker at dem der har læst Blædels “Kald mig prinsesse” også vil kunne lide denne, selvom den ikke helt når op på hendes niveau.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter