0 kommentarer

Det, jeg har mistet af Bertill Nordahl

af d. 1. januar 2007
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

306

Udgivet

2006

ISBN

87-89900-54-5

 

”Det, jeg har mistet” er en spændende roman. Den er også fængslende, selvom ingen af de kriminelle hovedpersoner når at komme i fængsel.

Lisa er en ung fraskilt gymnasielærer på Nørrebro i København. Sammen med sin eksmand,
Henrik, har hun sønnen Mads, der er hjernedød efter et brutalt overfald, hvor han af en bande unge indvandrere blev slået og sparket halvt ihjel.

Efter at dette var sket, var Lisa meget positivt engageret i gymnasiets projekt for fremme af integrationen i bydelen. Efter overfaldet, som Lisa overværede, fik Lisa krisehjælp, der dog ikke løste hendes problemer. Hun er meget vred over det, der skete med Mads, og prøver at finde ud af,
hvem der har gjort det, så pågældende kan blive draget til ansvar efter en politianmeldelse. Hun finder Yussuf, der var en af dem. Hun sender ham et anonymt trusselsbrev og opfordrer ham til at melde sig selv. Da det ikke virker, fostres tanken om hævn. Lisa vil slå Yussuf, broderen Benyamin
og kæresten Suzan ihjel. Det skal ske, ved at hun sprøjter en dødbringende dosis heroin i nakken på sine ofre. I sin tankeverden har Lisa allieret sig med kommissær Morse og Tine Bryld. Morse er halvt om halvt enig med Lisa i, at hævn er det rigtige. Tine Bryld prøver at snakke Lisa fra at øve selvtægt. Lisa har kun en tanke i hovedet: HÆVN.

Lisa og Yussuf forfølger hinanden, skriver trusselsbreve til hinanden og er begge til afhøringer og konfrontationer hos politiet.

Romanen har en yderst overraskende slutning.

Bogen er ikke specielt velskrevet. Der er et hav af formuleringer, hvor forfatterne i en enkelt sætning skriver skiftevis i 1. person og 3. person.
Forfatterne burde også have læst korrektur på romanen. Det hedder da f.eks. hverken ”bagagebæret”
eller ”nøglebrædet” eller ”det er lykkes os”. Eller er det måske nydansk?

Romanen er underholdende, men ikke just seriøs. Usandsynligt, at en gymnasielærer, der efter, at sønnen blev overfaldet, går positivt ind for en bedre integration og derefter lever sine morderiske tanker ud.

Den bidrager næppe til en forbedring af integrationen.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter