0 kommentarer

Det inderste rum af Jørn Lier Horst

af d. 1. maj 2019
Info
 
Sideantal

351

Udgivet

2019

ISBN

9788770071499

Originaltitel

Det innerste rommet
Oversætter: Rolf Stavnem

Udgave

1. udgave 1. oplag

 

Det inderste rum er anden selvstændige bog i cold case-kvartetten, men den ottende med drabschef William Wisting i hovedrollen. Bernard Clausen, en af toppolitikerne i Socialdemokratiet, findes død af et hjertetilfælde. Da der i dødsboet dukker en del kasser op med fremmed valuta, af et ikke ringe beløb, bliver sagen i al hast overdraget til William Wisting af rigsadvokaten. Wisting drager sin datter Line, der er journalist, ind i sagen da hun lettere kan forhører sig blandt folk uden det vækker mistanke. Det viser sig dog hurtigt at der er overlapning af flere uløste sager,så noget mod sin vilje bliver Wisting nødt til at inddrage Adrian Stiller fra cold case-kvartetten. Sammen graver de sig dybere ned i sagerne, og jo mere de roder i fortiden, jo farligere udvikler tingene sig omkring dem.

Man kan godt mærke at Jørn Lier Horst (1970) er tidligere politiefterforsker i Larvik. Skrivestilen er god og bærer præg af kendskab til dels hvordan kriminelle miljøer agerer, samt efterforsknings metoder. Det er en rigtig spændende bog, der er svær at lægge fra sig, og spændingen holder lige til det sidste, hvor afslutningen tager en noget uventet drejning. Så en rigtig god og gennemarbejdet krimi, jeg kun kan anbefale på det varmeste.

Viasat har i øvrigt her i foråret haft en tv-serie “Wisting”, der bygger på Jørn Lier Horsts bøger. Serien er optaget i Larvik og med Svend Nordin i rollen som Wisting.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter