0 kommentarer

Det har jeg altid sagt af Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm

af d. 23. juli 2020
Info
 
Sideantal

392

Udgivet

2020

ISBN

978-87-703-6585-7

Udgave

1. udgave

 

Efter flere forsøg er det nu endeligt lykkedes Rasmus Bruun at få skrevet en bog om stjernejournalisten Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm kendt fra ”Den Korte Radioavis” på radio 24syv.

Rasmus er taget til Birgitø, for at interviewe Kirsten Birgit, men han oplever hurtigt at hun ikke er som hun plejer at være. Rasmus tror at Kirsten Birgit er et overnaturligt væsen, der er ude på at dræbe ham. Og igennem bogen bliver han mere og mere paranoid, men det er en sidehistorie, der desværre kommer til at fylde lidt for meget.

Selve interviewdelen er skrevet som en samtale mellem Kirsten Birgit og Rasmus, så det føles som de gode gamle dage med ”Den Korte Radioavis”. Kirsten Birgit fortæller om sin barndom og sit arbejde på sin far, Jens Birgits, gård. Som ung flytter hun til Århus, hvor hun går på journalisthøjskolen og senere arbejder på stiften. Senere arbejder hun først på DR og flytter over på tv2 da kanalen starter i 1988. Til sidst ender hun på Radio24syv hvor hun sammen med Rasmus Bruun styrer ”Den Korte Radioavis”. Hun fortæller mange anekdoter om for eksempel sine forhold til kendte mennesker, hvor lækker hun var som ung eller hvordan hun slog en karl ihjel i en gylletank.

Bogen fylder næsten 400 tætskrevne sider, men den bliver aldrig kedelig eller langtrukken.

Bogen er spækket med sort humor og sarkasme, så hvis du var vild med ”Den Korte Radioavis” som jeg var, så er bogen helt sikkert noget for dig, men du kan sagtens læse bogen uden at have hørt radioprogrammet. Især hvis du er til sort humor.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter