0 kommentarer

Det halve barn af Bent Haller

af d. 29. august 2005
Info
 
Sideantal

119

Udgivet

2000

ISBN

87-14-19809-6

 

Bent Haller har et skarpt øje for barnets sind. “Det halve barn” er en fint skildret, sjov og besk fortælling om et haltende mor-søn forhold. Tidsbilledet står klart gennem røgstrålerne fra kvindernes næsebor. Handlingen er holdt i et enkelt spor, og måske er det derfor, forlaget har valgt at kalde bogen en “kortroman”. En lidt bredere eller flerstrenget historie ville have kaldt en ekstra stjerne frem. Som den er, minder den lidt om et mellemspil, og man tager sig i at savne resten af historien.

“Det halve barn” er et kort, barsk og rørende portræt af forholdet mellem en knægt og hans mor. Faderen sejler og er nærmest kun en parentes i de to andres liv. Det er trist at følge en fantasifuld og følsom knægts forsøg på at kommunikere med en lukket og fraværende mor. Hun er ingen mur at spille bolde op af, for nu at sige det sådan. Så knægten bander stort og sparker til ekstra mange småsten for at kompensere for, at moren ikke rigtig ser ham..

Jørns mor har skeletter i skabet og er panisk angst for at blive bemærket, og hendes angst lægger sig som en tung dyne over barnets lystfyldte og nysgerrige sind. Vi får flere lektioner i, hvordan det ikke burde være mellem mor og barn:

” – Du snakker i søvne, det gør du altså, det er fanme uhyggeligt, ja, og jeg kan ikke undgå at høre det.
– Du er kun en lille dreng, hviskede hun så jeg næsten ikke kunne høre det, – jeg har ikke andre end dig. Vi er overladt til os selv, vi to. Hendes stemme forsvandt næsten. – Vi to.
Jeg fortrød at jeg havde sagt det til hende. Jeg famlede efter hendes hånd, men den var der ikke, jeg kunne simpelthen ikke finde den.”

Mens jeg læste “Det halve barn”, havde jeg hele tiden stærke mindelser om en anden af Hallers bøger, “En saga blot”. Scenen er atter arbejderblokken “Pjaltenborg”, og hovedpersonen den snotnæsede knægt, som skal finde vej gennem de voksnes verden af usigeligheder og løgne. Det er lovli kort, men godt

 

 

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter