0 kommentarer

Det gyldne kompas af Philip Pullman

af d. 2. februar 2005
Info
 
Sideantal

399

Udgivet

1996

ISBN

978-87-02-06251-9

Originaltitel

The Golden Compass

 

Pullman har skabt en sensation af en bog-trilogi hér, og jeg beundrer virkelig hans måde at formulere og udtrykke sig på, gennem historien. Det er flot, rigtig flot!

Pigen Lyra er vokset op på Jordan-kollegiet i Oxford (i en verden der er meget lig vores egen, undtagen at alle i den verden ledsages af en daimon, ens “sjæl”). Der har hun en meget god ven, Roger. Men der bliver talt meget om nogle såkaldte “snappere”, der efter sigende skulle kidnappe børn, og derefter gøre grusomme ting ved dem…
Det efterlader dog den handlekraftige og, til tider, lidt overmodige Lyra uden bekymringer, indtil den skæbnesvangre dag oprinder, hvor Roger bliver et bytte for snapperne. Samtidig tilegner hun sig tilfældigt noget grusom viden om sin onkel, Lord Asriel, hendes, for hende hidtil ukendte, far og sin mor. Lyra tager selvfølgelig, på trods af nogle få problemer, til Norge efter Roger, for at hun kan frelse ham. Hun bliver ledsaget af jypsi’erne, en form for sigøjnere, der også har mistet mange børn til snapperne, og under ledelse af John Faa. Denne rejse inkluderer mødet med panserbjørnene, heksene, adskillige mord og modstand i form af kamp, bedrag, grusomheder og løgne, og derudover prøver hun også at finde betydningen af det mystiske stof, Støv, der svæver rundt i menneskenes verden…

Denne historie er en blanding af drama, spænding, filosofi og noget andet jeg ikke kan beskrive. Pullman har i denne bog skabt et univers så tæt på vores, så man kan forholde sig til det, men alligevel er det så langt væk, og dét gør dette til en rigtig god bog, som man selvfølgelig skal læse. Og…når man nu er i gang, så kan man lige så godt læse de to andre bind af denne fantasytrilogi, “His Dark Materials”. Det er simpelthen et mesterværk af verdensklasse.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter