0 kommentarer

Det gør ikke noget af Jørgen Leth

af d. 20. juni 2006
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

155

Udgivet

2006

ISBN

87-02-03191-4, 978-87-02-03191-1

 

Et konstrueret indblik i forfatterens og filmmagerens liv. Leth folder hjernen ud og skriver om de små og store ting, der falder ham ind, men aldrig nærmere, end han vil tillade. Det virker som et “nu skal jeg vise jer, hvor ærlig, jeg tør være”-provokunststykke, og det er lige nøjagtig, hvad det er. En kunstig bog om bohemen og levemanden Leth, der måske nok er ærlig, men ikke særlig afslørende. Hertil og ikke længere. En nøje instrueret og koreograferet selviscenesættelse. Men… det gør ikke noget.

De fine digte veksler mellem at være vedkommende og skarpe til grænsende ligegyldige. Leth giver den af flere omgange som tilbagelænet poet og livsnyder, og det skorter ikke på cocktails og palmeskygge på Haiti. Flere af digtene er dog af mere ligefrem og relevant karakter, og det er direkte opløftede at læse hans, knap så poetiske, svar på mediernes tiltale omkring hans person.

I “Det gør ikke noget” er det ligeledes forfriskende at se, hvordan Leth ikke er bange for at nævne folk ved deres navn. Kendte som ukendte. Politikere, kunstnere, elskere, naboer.

Digtene er ikke teknisk knudrede, men letlæselige og minder af og til om almindelige anekdoter, der blot er brudt op i tilfældige, meget korte linier. Det er det skæve og det grimme, der tiltaler Leth her, mens det forudsigelige og nemme ignoreres eller spyttes på. Både i indhold og form.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter