0 kommentarer

Det gør du ikke af Jens Christian Grøndahl

af d. 3. april 2011
Info
 
Sideantal

229

Udgivet

2010

ISBN

978-87-92523-41-9

 

Denne roman er Grøndahls 17. roman. Romanen handler om identitet og måske mangel på samme. Bogens hovedperson David lever i en god tilværelse som advokat i en forstad til København. Han lever et jævnt og godt liv med sin engelskfødte hustru Emma, som har kunstneriske årer, men som ikke helt formår at leve disse evner ud.

Vi følger parret i et par dage af deres ellers så rolige liv. Et par dage som delvist styres af en tegning af et hagekors på Davids postkasse og et aftenselskab med første møde med datteren Zoës nye pakistanske kæreste Nabeel. David er født af jødiske forældre, men mener ikke selv at have noget forhold til jødedommen, han udtaler, at han har kappet sine rødder og er imod Israel. Nabeel er troende muslim og mere knyttet til sine rødder. Emma mener, at hun er den eneste kristne i selskabet.

Såvel David som Emma har en fortid som også spiller ind, og Jens Christian Grøndahl formår at knytte alle trådene sammen, så brikkerne til slut danner et hele og giver læseren forståelse for parret og deres udvikling i fællesskabet. En god bog med stof til eftertanke omkring samspillet mellem mennesker med forskellig kultur og baggrund. Absolut anbefalelsesværdig og meget velskrevet.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter