0 kommentarer

Det første jeg tænker på af Ida Jessen

af d. 29. august 2017
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

228

Udgivet

2006

ISBN

87 92 04009 3

Udgave

1. udgave

 

“Den femte august. Den tid, hvor hugormen føder sine unger.”

Så er tonen slået an; vi kan næsten gætte, at noget må gå galt. Og ganske rigtigt. Lisas muntre krudtugle Gustav har fødselsdag, fylder syv, alt er fryd og gammen, men i løbet af dagen bliver drengen på sin nye blå cykel kørt ned af en flugtbilist.

Vi er i den lille, jyske flække Hvium nær Viborg, hvor Lisa er præst, og hendes barndomsveninde, forfatteren Birgitte, er på besøg for at komme sig oven på svær kærestesorg og måske finde den tabte skrivelyst igen. Og så sker ulykken.

Der er et element af krimi i “Det første jeg tænker på”, for hvem førte den røde Ford Escort, der ramte Gustav så fatalt?

Men whodunnit er en biting i historien, der kredser om forholdet mellem de to snart 40-årige kvinder. Den vellidte præst, som før har mødt modgang, men altid har rejst sig stærkere end før – lige indtil dette modbydelige slag. Kan hendes tro og menneskelighed bringe hende igennem denne livskrise?

Jeg-fortælleren Birgitte er Lisas ældste veninde og som sådan den nærmeste til at støtte hende, ikke mindst, fordi Lisas smukke, tavse mand Frederik har svært ved at tackle konens meget eksplicitte sorg. Birgitte går da også villigt til hånde, men kæmper med modstridende følelser, der måske ikke gør hende til den mest loyale veninde.

Rundt om det chokramte trekløver cirkler Lisas sognebørn i det lille, jyske bondesamfund, tavse, beklemte og ude af stand til at hjælpe det menneske, der altid har hjulpet dem. Og så er der den mutte barnepige Manne, der er så god for Lisa og Frederiks tilbagestående datter Maria – og så dårlig til at leve sit eget liv.

Ida Jessen er en mester i at fremmane skæbner, som vi finder ægte og interessante, og som vi gerne vil høre meget mere om. Det er der heldigvis rig lejlighed til, for “Det første jeg tænker på” er andet, selvstændige bind i den såkaldte Hvium-trilogi.

Foruden sin menneskekundskab er Ida Jessen en forrygende stilist. Replikkerne er eminente, scenerierne kan duftes og ses, og til overflod kommer alle de spøjse ord og vendinger, som gør forfatteren til helt sin egen.

En baby “begynder at snakke og kire.” Hestene har en “borrende lyd i deres næsebor.” Det gennemvåde landskab afgiver en “vuppen”.

Canada har nobelprisvindende Alice Munro og til lykke med det, men vi danskere kan sagtens være stolte af vores egen åndsbeslægtede Ida Jessen.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter