0 kommentarer

Det flamske maleri af Arturo Pérez-Reverte

af d. 26. oktober 2003
Info
 
Sideantal

360

Udgivet

1993

ISBN

87-568-1168-3

Originaltitel

La tabla de flandes

 

En ung kvindelig malerikonservator bliver under arbejdet med maleriet ‘Skakpartiet’ opmærksom på en skjult inskription, der henviser til et mord begået i 1400-tallet. Snart viser det sig, at mystikken omkring maleriet også breder sig til nutiden, hvor mord på folk, som har haft berøring med maleriet nødvendiggør en utraditionel måde at komme til bunds i mysteriet på. Dette omfatter blandt andet en højt begavet skakspiller, som analyserer det parti, der er afbildet på maleriet.
Forfatteren har et eminent greb om sine personer og alene fremstillingen af intrigerne omkring maleriets tilblivelse gør læsningen til en fornøjelse. Læg hertil en høj spændingsgrad og en sær fornemmelse af snigende uhygge, der kan få selv garvede læsere til at checke en ekstra gang om gadedøren er låst, inden man lægger bogen fra sig og gå i seng. Samtidig med spændingen er denne roman meget oplysende om så forskellige emner som skakspil, maleriteknikker, historie og tankegangen hos en ung, smuk kvinde, der finder sig selv i centrum for en skræmmende sammenhæng.
Eneste indvending ved denne bog – og årsagen til at den må nøjes med fire stjerner – er, at afslutningsscenen med den endelige løsning synes lidt for lang. Men da har man for længst overgivet sig til Pérez-Revertes fængslende univers.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter