0 kommentarer

Det eneste rigtige af Malene Ravn

af d. 8. oktober 2014
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

183

Udgivet

2014

ISBN

978-87-02-16167-0

 

“Det eneste rigtige” er Malene Ravns skønlitterære debut. Hun er cand. mag. i dansk, sprogpsykologi og retorik og har arbejdet med TV i 10 år. Alle disse erfaringer er samlet i det intense, lille kammerspil for tre. På godt og ondt.

Det starter med, at Nina får at vide, at hun ikke kan få børn. Dybt deprimeret tager hun hjem, men da hendes Niels kommer fra arbejde, glemmer han at spørge til lægeundersøgelsen. Han har travlt med at pakke til en firmatur. Nina siger: “Vil du gode lade være med at knalde nogen, mens du er væk?”

Niels har bollet ved siden af før, men bliver meget forurettet over dén bemærkning. Havde de ikke lige aftalt, at hun kunne stole på ham? Selvfølgelig går det hverken værre eller bedre, end at en purung, nuttet pige spiller op til ham i hotelbaren; de ender på hans værelse.

Næste morgen behandler han lillepigen Marie som en gemen luder. Hun stjæler hans pung og forsvinder. Da Niels kommer hjem til Nina, sidder Marie i sofaen. Ups. Marie er kun 15 og savner et sted at bo. Uden at berøre emnet utroskab lader Nina Marie bo hos dem nogle dage, indtil det endelig lykkes Niels at få hende lempet ud af klappen.

Kort tid efter er Marie tilbage. Angiveligt gravid, angiveligt med Niels. Nina tager Maries parti, inviterer hende igen til at bo hos dem, og som en anden gøgeunge rykker Marie ind. Spillet er i gang.

“Det eneste rigtige” foregår mest i Ninas hoved. Der er også nogle kursiverede passager, hvor Niels har ordet. Det hele krydres med en tilpas dosis godt ramte replikker.

Nina er en forvirret og uselvstændig, næsten-fyrreårig kvinde, som ikke evner at skære igennem og træffe rationelle beslutninger. Hun er selv adoptivbarn; måske er det derfor, hun får ondt af den fugleungeagtige Marie og prøver at hjælpe, selv om Marie jo ret beset har knaldet hendes mand. En typisk tankesløjfe: “Jeg har lyst til at holde om hende. Jeg har også lyst til at sparke hende ud. Men jeg gør ingenting.”

Niels er en selvretfærdig lort, men dog et fornuftsmenneske. Han er sin kone utro og er dermed i minus, javel, men han har skisme ret i, at det ikke er godt for parforholdet at have Marie boende.

Marie er prototypen på en luddoven teenager. Hun har haft en hæslig opvækst, men falder hurtigt ind i rollen som forkælet møgunge. Ikke en eneste tanke har hun i hovedet, udnytter bare den givne situation bedst muligt.

“Det eneste rigtige” minder om et stykke tv-dramatik. Historien er foruroligende, moderat spændende og fuldkommen utænkelig. Nina og Marie forsvarer deres roller godt, den flagrende kvinde og den mutte, tyggegummityggende teenagetøs. Niels er til gengæld aldeles utroværdig som Manden, der lader tingene komme så meget ud af kontrol. Hans tankeverden føles konstrueret.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter