0 kommentarer

Det blinde punkt af Julie Hastrup

af d. 9. oktober 2010
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

398

Udgivet

2010

ISBN

978-87-638-1431-7

 

Den kendte socialrådgiver og forkæmper for voldsramte indvandrerkvinder, Kissi Schack, findes myrdet og maltrakteret på Kastellet i København. Samtidig rystes byen af en serievoldtægtsforbryder, som tidligere har været på spil i Sverige.

Rebecca Holm (som vi kender fra “En torn i øjet”) har skiftet jobbet i Rejseholdet ud med et job som efterforsker hos Københavns Politi. Mordet på Kissi Schack bliver Rebeccas første mordsag for hendes nye afdeling, og hun er ivrig efter at opklare sagen. Imidlertid er der ikke mange spor at gå efter og efterforskningen fører hende vidt omkring. Spørgsmålet er, om morderen skal findes blandt forsmåede ægtemænd, jaloux kolleger eller om der ligger helt andre motiver bag drabet?

Sideløbende med mordefterforskningen plages Rebecca af tanker om sit privatliv. Er hun forelsket i sin kæreste, eller er hun mere tiltrukket af sin svenske kollega? Tikker hendes biologiske ur, eller er hun typen som vier hele sit liv til arbejdet?

Jeg var meget begejstret for første del af serien om Rebecca Holm (”En torn i øjet”) men anden del er om muligt endnu mere spændende. Julie Hastrup formår at holde sin læser fanget fra første side, og ”Det blinde punkt” er meget svær at lægge fra sig.

– Hvis du er til “femi”-krimier med en stærk kvinde i hovedrollen, så vil ”Det blinde punkt” helt sikkert falde i din smag.

 

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter